Drenge kastede brandbombe mod 16-årig afghaner – nu begynder retssagen

Fire drenge kastede ifølge anklageskrift ikke én, men to flasker med benzin mod 16-årig afghansk dreng.

 

For to en halv måned siden blev fire drenge fængslet i sagen om et brandangreb mod en 16-årig afghansk dreng i den midtjyske by Ry.

 

Tirsdag begynder det retlige efterspil ved Retten i Horsens.

 

Her er fire jævnaldrende drenge tiltalt for i forening at have kastet en flaske med brændende benzin mod den afghanske dreng.

 

Der gik ild i drengens bukser, og han blev ifølge politiets oplysninger forbrændt på op mod en tredjedel af kroppen.

 

Drengene kastede ifølge anklagen to flasker med benzin, men det var kun den ene, der gik ild i.

 

Offeret blev efterfølgende indlagt i kritisk tilstand. Senere blev han dog erklæret uden for livsfare.

 

Samme aften, som angrebet havde fundet sted, blev de fire drenge anholdt.

 

Drengene, der går i klasse med den afghanske dreng, blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drabsforsøg.

 

Senere blev sigtelsen ændret til grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

 

Læs også
Ursula på 87 år, arbejdede stadig og var elsket af alle – nu er hun død og en afghaner udpeget som hendes morder

Det straffes i yderste konsekvens med fængsel i op til ti år.

 

De fire drenge nægter sig skyldige.

 

Hvis de findes skyldige, vil straffen ifølge forsvarsadvokat Mette Grith Stage ligge betydeligt under straffelovens maksimum.

 

– Der står i straffeloven, at det er en formildende omstændighed, hvis gerningsmanden er under 18 år på gerningstidspunktet. Allerede der ligger vi i et andet niveau, hvis de findes skyldige, siger hun.

 

Forsvarsadvokaten fortæller, at hendes klient ser frem til at få sagen afsluttet.

 

– Det har været en hård omgang at være varetægtsfængslet. Han har det på ingen måder godt med den her sag og ser frem til at få sat et punktum, siger hun.

 

Læs også
Kvinde blev taget på bagdelen af afghansk mand – så gav hun ham en afstraffelse, han aldrig glemmer

To af drengene er også tiltalt efter våbenbekendtgørelsen for at have været i besiddelse af et baseballbat.

 

Retten har berammet to dage til behandling af sagen.

 

Den første dag er afsat til at høre de tiltaltes og den forurettedes forklaring.

 

Procedure og dom i sagen ventes 1. maj.

 

/ritzau/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…