Indvandrere fra ikke-vestlige, især muslimske lande udgør en stadig voksende del af befolkningen i Danmark.
Nogle bliver integrerede. Men som helhed er integrationen en fiasko. Parallelsamfund og modvilje mod det danske samfund og dets værdier florerer.
Det kan aflæses på mange ting. Blandt andet på udgifterne til tolkebistand for indvandrere.
Disse udgifter er steget eksplosivt. Denne stigning har stået på over mange år, og den fik så et ekstra hak i forbindelse med den massive asylstrøm i 2015-16.
Selv indvandrere, der har levet i Danmark i årevis, trækker på tolkebistand, når der er i kontakt med det offentlige. Betalt af de danske skatteydere.
De har ikke gjort sig den ulejlighed at lære ordentligt dansk.
Udgifterne til tolkning seksdoblet
Konsekvenserne kan man i høj grad mærke i kommunerne. Fra 2012 til 2016 er udgifterne til tolkebistand i Horsens Kommune for eksempel blevet mere end seksdoblet!
Det siger Michael Nedersøe, lokalformand og byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens, til Den Korte Avis.
Mange af indvandrerne taler ikke dansk i familierne og i parallelsamfundene. De følger ikke med i dansk TV, men ser for eksempel arabisk satellit-TV. De har ikke et arbejde, hvor de får lært sproget.
Det kører i ring: De har svært ved at få arbejde, fordi de ikke kan sproget. Og de kan ikke sproget, fordi de ikke har et arbejde, hvor de lærer det.
Det samme med tolkebistanden: De kræver tolkebistand, fordi de er dårlige til dansk. Og de er dårlige til dansk, blandt andet fordi de får tolkebistand, så de ikke er nødt til at lære det.
Tolkebistand hele livet
Michael Nedersøe peger på, at indvandrere får betalt tolkning, selv om de er danske statsborgere. Han siger:
”Det første skridt til at integration er at lære sproget. Så duer det ikke, at man kan få tolkebistand for det offentliges regning hele livet. Det holder indvandrere fast i parallelsamfundet. ”
”Halvdelen af de tosprogede børn kan ikke ordentligt dansk, når de kommer i skole, fordi forældrene har travlt med alt muligt andet end at lære sproget.”
Nedersøe fortæller, at Horsens Kommunes udgifter til tolkebistand i 2012 var på cirka 700.000 kr. Det steg i 2015 til 2,8 millioner kroner Og i 2016 nåede man et svimlende tal på 4,5 millioner kroner. Alene i Horsens Kommune!
I dette opsigtsvækkende tal er ikke engang tolkeudgifterne til læger og sygehuse medregnet. De dækkes nemlig ikke af kommunen, men af regionen.
Politisk flertal siger nej til stramning
I forbindelse med den tidligere VK-regerings såkaldte genopretningsplan i 2010 overvejede man, at indvandrere selv skulle betale for tolkning, når de havde boet i Danmark i syv år.
Men selv denne ordning opgav man igen. Det må ellers siges at være et overordentlig mildt krav, at folk skal lære sig sproget i deres nye land inden for syv år – og hvis de ikke gør det, må de selv betale for tolkning.
Dansk Folkeparti har i Folketinget foreslået en skrappere udgave af brugerbetaling for tolkning: Når man har været i Danmark i to år, skal man selv betale for eventuel tolkning i det offentlige.
Men de andre partier i Folketinget har afvist dette forslag.
Så borgerne i Horsens, i andre kommuner, i regionerne og på landsplan må betale for, at udgifterne til tolkning bare stiger og stiger.
Mange indvandrere insisterer på at leve i deres egen verden og få det betalt af danskerne. Det er helt uholdbart, at danskerne på den måde er til grin for deres egne penge.
