Dette er et brag af en bog. Måske en af årets vigtigste udgivelser. Den kræver tid at læse. Men tiden er givet godt ud. Det er ikke for meget at sige, at man ser verden på en ny måde efter endt læsning.
En gevaldig øjenåbner for det eurocentriske verdensbillede
De fleste af os vesteuropæere betragter i ensidig grad verden gennem europæiske briller. Ikke så underligt, for vi lever i den del af verden, som har nået længst på stort set alle områder, ikke sandt? Vi er da produkter af en lang udviklingshistorie, som har ført enorme fremskridt med sig. Vi er civilisationens vindere.
Men ak, den yngre engelske historiker Peter Frankopan fortæller en helt anden historie. Den går kort ud på, at civilisationen begyndte i Østen, og at det er i Østen, at verdens fremtid ligger. Den europæiske dominans er set med det store overblik kun en parentes i historien. Europa nåede sit højdepunkt omkring år 1900. Sidenhen er det kun gået tilbage, og det vil vi alle komme til at mærke i stigende grad. Vi kan lige så godt indstille os på forandringen og få det bedste ud af den.
Silkevejenes genopståen
Forfatteren har en forkærlighed for Persiens betydning som historiens omdrejningspunkt, thi Persien (det nuv. Iran) er forbindelsesledet mellem Østen og Vesten. Herigennem gik fra gammel tid Silkevejene, som dækker over handelsforbindelserne mellem Kina og resten af verden. I vore dage er det ikke silke, som er den eftertragtede vare, men olie, naturgas og andre livsvigtige råstoffer. Østens naturgivne ressourcer holder simpelthen liv i alle os andre. De har klemmen på os, de asiater.
Med stort overblik og samtidigt med fængende detaljerigdom skildrer Frankopan historiens udvikling set i dette perspektiv. Han fører os ad troens veje, guldets og sølvets veje, vejen til Nordeuropa, imperium, krise og krig, vejen til det sorte guld, vejen til folkedrab og kold krig. Ved vejs ende når vi frem til det, han kalder for katastrofen og tragedien, som er de to Irak-krige med alt, hvad de har ført med sig. Nådesløst påviser han krigssejrherrernes uforstand, som har resultereret i et Mellemøsten i kaos. Der er næsten ikke grænser for vores begær og tåbelighed.
Den nye Silkevej
Bogen udkom på originalsproget i 2015, før den syriske tragedie og folkevandringerne mod Europa for alvor kom i gang. I de sidste to år er Europas fremtid ikke ligefrem blevet lysere! Det går kun én vej: den forkerte. På mange måder har slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet været noget af en katastrofe for USA og Europa, som Frankopan skriver, hvilket skyldes Vestens manglende sans for den globale historie.
Verdens tyngdepunkt bevæger sig i vor tid tilbage til det sted, hvor det lå i flere tusinde år: Østen. Det skyldes, at det er her, at verdens naturressourcer findes. Råolier, naturgas, kul, guld, uran og plutonium, korn i ufattelige mængder. Alt dette i en region, som for en vestlig bevidsthed er karakteriseret som tilbagestående, despotisk og voldelig. Men det er altså den del af verden, vi bliver nødt til at samarbejde med og stå på venlig fod med, hvis vi vil overleve! En lys fremtid? Tja – men hvad er alternativet?
Peter Frankopan, Silkevejene. En ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag, 750 sider, illustreret, 350 kroner.
