Børn fra indvandrerghetto generer buschaufføren – nu skal kommunen betale for at have voksne med

Stakkels buschauffører. Stakkels passagerer.

 

De kører med linje 5 i Kolding fra indvandrerghettoen Skovparken til Bramdrup Skole, hvor nogle af børnene går i skole.

 

I bussen opfører en del af børnene sig groft asocialt og støjende – de generer chaufførerne og passagererne. Det må være forfærdeligt gang på gang at få en fredelig bustur ødelagt.

 

Torsdag i sidste uge kom det helt ud af kontrol. Politiet blev tilkaldt. Og hele to politibiler med fire betjente mødte frem. Det endte med, at bussen blev tømt for passagerer.

 

– En af vores ældre elever viser et forkert buskort, og så opstår der noget tumult mellem ham og nogle voksne, fortæller Bramdrup Skoles leder Mads Vilstrup Hoeg til TV SYD.

 

“… så opstår der noget tumult mellem ham og nogle voksne” – hvad i alverden skal det sige? Her er det fuldstændig umuligt at finde ud af, hvem der gjorde hvad. Tilsyneladende forsøger skolelederen at sløre, hvad der foregår.

 

Mange problemer

Der har mange gange været problemer i busserne på ruten:

 

– Skoleeleverne støjer nogle gange rigtig meget, og der opstår også tumult, der nogle gange overskrider grænsen for, hvad vi synes er tilfredsstillende, siger Lars Berg, direktør, Sydtrafik til TV SYD.

 

Problemerne er så store, at der som hovedregel kører en eller flere af børnenes mødre med bussen for at holde øje med dem!

 

Men når de ikke er med, går det helt galt som i torsdags.

Læs også
Video: Vred indvandrer truer – min datter bliver snart dommer, hun kommer efter dig

 

Derfor blev det mandag besluttet, at Kolding Kommunes gadeplansmedarbejdere skal køre med i bussen, når eleverne kører til og fra skolen.

 

– Det er jo ikke normalt, at man skal have en gadeplansmedarbejder med i bussen for at få nogen til at holde sig i ro, så det er da en usædvanlig situation, som vi skal have normaliseret, siger SSP-medarbejder Kim Hansen til TV SYD.

 

Et af de meget belastede områder

Men Skovparken er heller ikke et normalt eller almindeligt boligområde.

 

Det er en indvandrerghetto. Der bor så mange indvandrere, arbejdsløsheden og kirminaliteten er så høj, at området i mange år har været på regerings ghettoliste.

 

Og der har været store problemer gennem årene.

 

Læs også
Dansk debattør besøgte ghetto og sagde sin mening – så brød helvede løs

Sidste år blev værelserne på et hotel i Kolding gentagne gange raseret, så hotellet måtte kræve depositium fra beboere fra Skovparken, der ville holde weekend på hotellet. Så blev hotellet selvfølgelig anklaget for diskrimination. Den Korte Avis 19.4.16.

 

Og denne sommer blev brandmænd angrebet, når de kørte ind i området. Den Korte Avis 10.8.17.

 

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor forsætter de samme problemer år efter år i Skovparken og i andre lignende områder?

 

Fordi man ikke tør sige sandheden.

 

Kald dog en spade for en spade

Man vil ikke tale om, hvem der laver uro og kriminalitet.

 

Man vil ikke tale om, hvorfor drenge og piger med baggrund i ikke-vestlige muslimske lande ofte opfører sig anderledes end danske børn.

Læs også
Ved højlys dag: Fire arabere overfaldt og plyndrede ung mand, der netop havde hævet penge

 

Man vil ikke tale om, hvad baggrunden er for disse problemer, og hvad der skal til for at mindske dem.

 

Man vil ikke tale om, at et stop for indvandring er nødvendig, hvis udviklingen skal vendes.

 

I stedet for gør man groft sagt indvandrerne til ofre og det danske samfund til ansvarlig for at fjerne problemerne.

 

Skolelederen fra Bramdrup Skole får det næsten til at lyde, som om skoleeleven er uden skyld i den tumult, der opstod.

 

For at få ro i busserne, skal skatteyderne i Kolding nu betale kommunalt ansatte gadeplansmedarbejdere for at køre med skoleeleverne til og fra skole.

 

Derefter skal kommunens medarbejdere holde møder om, hvad der skal til for at stoppe problemerne i Skovparken. Det har de sikkert gjort mange mange gange gennem årene.

Læs også
Bandemedlemmer gik amok mod et hav af overvågningskameraer: Slap med nogle få måneders fængselsstraffe

 

Man kan frygte, at det eneste, der kommer ud af det, er, at indvandrerne bestyrkes i deres opfattelse af, at det er synd for dem, og at det er dem, der er ofre for det onde danske samfund.

 

“De unge føler, at det er håbløst at finde arbejde, fordi de hedder, hvad de hedder”, siger Mustafa Sayegh til TV SYD.

 

Han tog i juli måned initiativ til at stormøde om Skovparkens fremtid.

 

Han siger ganske vist også, at man skal starte med at gøre noget selv.

 

Men i dag – fire måneder senere – er den asociale opførsel fortsat.

 

Og man kan frygte, at det kun bliver værre, fordi man ikke tør kalde en spade for en spade.

Læs også
Tilløb til borgerkrig: Skud mod civil politibil i indvandrerghetto var planlagt

 

Ghettoblasters er en gruppe mennesker som gør en indsats for at tegne et mere positivt billede af området som i videoen her:

 

a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…