392 danske læger er blevet spurgt, om personalet på hospitaler skal kunne gå med muslimske tørklæder og kristne kors – resultatet er overraskende

Colourbox

Et flertal af danske læger mener, at hospitaler skal være neutralt område.

 

Det betyder, at personalet ikke skal have lov til at skilte med deres religion eller politiske overbevisning. Det fremgår af en opsigtsvækkende spørgeundersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad 12.6.

 

Der er kommet mange flere muslimer til Danmark i de seneste årtier. Og det sætter sit præg på forskellige dele af det danske samfund.

 

Et af de områder, hvor det er meget konkret, er i sundhedssektoren. Der er flere ansatte som går med islamisk tørklæde og der er flere patienter som stiller religiøst betingede særkrav til maden og til personalet.

 

Men det er et flertal af læger altså imod. på ét punkt er det hele 80 procent, der er imod.

 

392 danske læger er blevet stillet følgende spørgsmål: Synes du, at sundhedspersonale på hospitaler skal have lov til at bære synlige religiøse symboler?

 

Over halvdelen mener, at det IKKE er i orden.

 

53 procent svarer således nej. Og 47 procent svarer ja.

 

Patienterne skal ikke ikke have muligheder for at få opfyldt religiøst betingede krav om særbehandling.

 

60 procent, eller 6 ud af 10 læger mener ikke, at det skal være en rettighed for indlagte patienter at få serveret halal, kosher eller anden mad tilberedt efter religiøse foreskrifter.

 

Læs også
Syrisk mand ville have en lægeerklæring – da lægen sagde nej, blev han slået ned

80 procent, eller 8 ud af 10 læger nej til, at patienter kan vælge sygeplejerske eller læge efter religiøse eller kulturelle kriterier.

 

“Jeg oplever, at patienters kulturelle baggrund giver anledning til problemer.” 6,72 procent: Aldrig. 36,69 procent: Sjældent. 43,67 procent: Af og til. 12,92 procent: Ofte eller meget ofte.

 

”Jeg oplever, at patienters religiøse baggrund giver anledning til konflikter”. 14,48 procent: Aldrig. 48,18 procent: Sjældent. 30,21 procent: Af og til. 7,03 procent: Ofte eller meget ofte.

 

Tallene fremgår af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad blandt ialt 410 læger.

 

Begrundelserne for at være imod religiøse symboler

Nogle af begrundelserne for at være imod, at personalet bærer religiøse symboler, lyder:

 

” Sygehuset har intet med religion at gøre. Alle er lige.”

Læs også
Hospitalspersonalet sidder foran computeren i stedet for at være hos patienterne – hvad sker der efter kommunalvalget?

 

”Sygehuse bør være steder, hvor man som patient kan møde frem i tillid til, at man bliver behandlet som menneske og patient uden risiko for forskelsbehandling på grund af religion.”

 

En af de læger, der mener, at hospitalet skal være et religionsneutralt rum, er overlæge Niels Bentzon fra brystkirurgisk afdeling på Herlev Hospital:

 

”Der skal gælde de samme regler som for dommere. Det er ikke på sin plads med hverken tørklæder eller kors på hospitalet. Personalet skal fremstå neutralt for patienterne, og de skal heller ikke have meget markante tatoveringer eller piercinger,” siger Niels Bentzon til Kristeligt Dagblad.

 

Begrundelserne for at være for religiøse symboler på hospitaler

Men der er altså også læger der mener, at for eksempel islamisk tørklæde skal være tilladt:

 

”Jeg mener, at tørklæder er acceptabelt – det kunne være en del af en hygiejnestrategi. Jeg mener ikke, der skal bæres religiøse eller politiske symboler i øvrigt,” siger en af lægerne i undersøgelsen.

 

Læs også
Birgitte: “Hospitalet tog mere hensyn til muslimer end til min syge mor” – nu fortæller andre om deres erfaringer

“Jeg er kristen og vil hellere se et menneske, der forholder sig til sin religion, end et menneske, der ikke tager stilling til den”, siger en anden.

 

De modstandere mod et forbud, som Kristelig Dagblad iøvrigt har talt med er: Morten Sodermann, lederen af Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital,  Brian Arly Jacobsen, lektor ved Tværkulturelle Studier på Københavns universitet, Professor Allan Krasnik fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

 

Desuden har Grete Christensen, der formand for Dansk Sygeplejeråd, tidligere udtalt sig imod et forbud.

Svært at komme igennem med et forbud

Marianne Mørk Mathiesen, som selv er læge, går også ind for et forbud.

 

Hun har konkrete erfaringer med, hvor svært det er at få gennemført.

 

Marianne Mørk Mathiesen sidder i Regionsrådet for Syddanmark for Liberal Alliance.

 

Læs også
Personlig beretning fra datter af meget svag patient: “De tog mere hensyn til muslimer end til min syge mor”

Her har hun været initiativtager sammen med en repræsentant for Nye Borgerlige til et forslag om at forbyde sundhedspersonale ansat i regionen at gå med synlige religiøse, politiske og ideologiske symboler.

 

Men forslaget kunne ikke samle et politisk flertal i regionsrådet.

 

– På et hospital er patienterne i centrum. De skal ikke konfronteres med, hvad personalet, der behandler og plejer dem, mener politisk og ideologisk, siger hun.

 

To sygeplejersker er enige. Det er Signe Fagerberg Poulsen og Rachel Adelberg Johansen fra Kolding. De har selv forslået, at hospitalspersonalet skulle være religiøst og politisk neutralt af hensyn til patienterne.

 

I et indlæg skrev de, at det skete på baggrund af, at de var en gruppe medarbejdere på Odense Universitetshospital, som havde oplevet flere patienter angive, at de følte det grænseoverskridende og intimiderende at skulle konfronteres med hospitalspersonale i hijabuniform.

 

Men ingen af stederne kunne der altså samles et flertal for et forbud.

 

Læs også
Udenlandske læger bringer patientsikkerheden i fare: Patientnævnet slår nu alarm på grund af manglende sprogkundskaber

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/flertal-af-laeger-vil-have-religion-ud-af-sygehuse

http://denkorteavis.dk/2017/stort-flertal-for-islamiske-torklaeder-pa-hospitalerne-i-region-syddanmark/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…