131 flygtninge siger, de er ensomme – derfor giver kommunen dem nu 40.000 kroner til projekter

I samarbejde med studerende fra Syddansk Universitet får unge udlændinge i Kolding nu de penge som kommunen har sparet på integrations-projekter ud i landsbyerne.

 

Sidste år satte Kolding Kommune to huse i stand, men udlændingene ville ikke bo der. De ville bo mere i centrum af byen. 10 ud af 10 yngre enlige udlændinge sagde nej til en tilbudt bolig.

 

I forbindelse med istandsættelsen af husene afsatte kommunen penge til, at udlændingene og landsbyboerne kunne lære hinanden at kende.

 

”Pengene var oprindeligt afsat til de landsbyerne, hvor flygtningene skulle bo midlertidigt. Tanken var, at hver landsby fik en pose penge, der skulle bruges til at skabe fællesskaber mellem de lokale og flygtninge,” skriver Jyske Vestkysten og uddyber hvorfor pengene ikke er blevet brugt:

 

” Men fordi der kom langt færre flygtninge end ventet til landet, så er der cirka 40.000 kroner tilovers, der nu skal bruges målrettet på bedre integration af unge flygtninge.” (Jyske Vestkysten)

 

Det er uvist om Kolding fik afsat de istandsatte huse i landzonen. De 10 der sagde nej tak til boligerne oplyste, at de hellere ville bo hos familie og venner.

 

Ikke en del af sprogskolearbejdet

Det er især unge udlændinge fra sprogskolen Job og Sprog i Kolding, der føler sig alene. De ved ikke hvor de kan møde danskerne.

 

”Vi har lyttet og hørt, at mange unge flygtninge føler sig ensomme og gerne vil møde danske unge. Det sætter vi fokus på nu,” siger Mette Balsby (V) formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg. (JV)

 

Sprogskolen havde derfor lagt ud med, at invitere en gruppe hf-elever til frokost.

 

Man må sige, at det kan undre, at det ikke er en del af sprogskolens grundlæggende arbejde, at fortælle udlændingene hvor man finder fællesskaber.

 

Hvorfor i alverden skal der særlige frokostarrangementer eller oplevelsesture til?

 

Hvorfor er det ikke nok, at sprogskolen fortæller udlændingene om sportsklubber, hobby-foreninger, ungdomsklubber og aftenskoler, og de så efterfølgende selv tager kontakt til netop det de foretrækker?

 

Kolding kommune har sparet penge, fordi der var færre asylansøgere end forventet, men alligevel vælger kommunen ikke at tilbageføre pengene. Det er ærlig talt uanstændigt overfor borgernes penge.

Del på Facebook