Politimand: De kaster for at dræbe – dødsensfarlige sten igen kastet ned på motorvej, så meget ved vi om gerningsmændene

Google Maps

Så skete det igen. Tunge sten blev kastet ned på en motorvej. Det foregik fra motorvejsbroen på Langesøvej ved Odense V. Politiet formoder, at der var tale om fire sten.

 

Disse sten var store nok til at slå folk ihjel. Men ved et mirakel kom ingen til skade denne gang. To personer er set flygte fra stedet.

 

Stenkastene foregik det samme sted, hvor en tysk families bil i august 2016 blev ramt af en stor sten. En kvinde blev dræbt, hendes mand blev livsvarigt lemlæstet, og deres femårige søn blev forældreløs.

 

Vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen fra Fyns Politi siger til TV2, at der synes at være en sammenhæng mellem disse to stenkast på stedet.

 

Politiet vil arbejde med at afdække denne sammenhæng, blandt andet ved hjælp af DNA-spor. Det er endnu ikke oplyst, om man antager, at gerningsmændene er de samme.

 

Klar tale fra politimand

Vicepolitiinspektøren rammer en pæl gennem al skønsnak om, at er nok bare er tale om nogle lømler, der laver lidt drengestreger.

 

Til BT siger han: ”Når man kaster med noget, der vejer helt op til 50 kilo, så er det ikke drengestreger.”

 

BT spørger: ”Har I en teori om, at gerningsmanden eller -mændene gør det her for at slå ihjel?”

 

Politimandens svar er klart:

 

”Ja, det tror jeg. Der må jeg være rigtig grov og sige, at man ikke kan være så uvidende. Når man kaster med sten ned på en motorvej, hvor bilerne kører 110 kilometer i timen, så jævner stenen alt, hvis den rammer forruden.”

Læs også
To arabiske mødre stod på gangbro, mens deres børn kastede sten mod bil

 

”I min terminologi må den her gerningsmand ikke have nogen empati og ikke have nogen idé om eller være ligeglad med konsekvenserne. Det her er et helt bevidst valg i min verden. Man handler kun sådan, hvis man har en ond hensigt. ”

 

”Den eller de må have en afgrænset tilgang til tilværelsen. Jeg ved ikke, hvad man skal kalde dem. Det er så modbydeligt, det, de laver.”

 

Gerningsmændenes baggrund

Men hvem er gerningsmændene? Hvilken baggrund har de?

 

Hidtil har man kun fundet gerningsmændene til ganske få af de over 30 stenkast, der har ramt de danske motorveje og landeveje i de seneste to år.

 

Kun i tre tilfælde har Den Korte Avis været i stand til at fortælle sine læsere om gerningsmændenes baggrund.

 

Læs også
Ny sten kan være kastet på motorvej – kun tre gange er gerningsmænd blevet afsløret, men de har alle samme baggrund

I disse sager er der til gengæld tale om et gennemgående mønster: I alle tilfælde var der tale om helt unge mennesker med indvandrerbaggrund.

 

I marts 2017 kastede to drenge ”af anden etnisk baggrund end dansk” sten mod en lastbil fra en gangbro i Hillerød.

 

I september 2017 stod en flok drenge med indvandrerbaggrund bag stenkast i Høje Kolstrup ved Aabenraa.

 

I september 2017 blev der kastet en sten mod en lastbil i Ålborg. Gerningsmanden var en indvandrer på … ni år. Han kunne ikke dansk, og et kunne hans forældre heller ikke.

 

Men i langt de fleste tilfælde er gerningsmændene og deres baggrund ikke kommet frem.

 

De skal findes – børn som forældre

Det er vigtigt, at samfundet får fat i de ansvarlige for disse modbydelige handlinger – børn som forældre.

Læs også
Drenge kastede sten mod bus og knuste rude – politiet har ikke oplyst deres identitet

 

Gerningsmændene skal straffes og forhindres i at gentage deres forbrydelser. Og man skal afholde nye gerningsmænd fra at forsøge sig.

 

Men det kræver, at myndighederne ved, hvem de er, og hvilke miljøer der frembringer dem.

 

Forhåbentlig kan den ny sag på Fyn føre til, at man kommer et skridt videre. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…