Mandag klokken 17.59 modtog politiet en anmeldelse om et knivstikkeri på Tagensvej på Nørrebro i København.
To-tre biler bremsede op og 8-10 mænd sprang ud. De overfaldt en 24-årig mand med slag, spark og knivstik. Offeret blev stukket mindst fire gange med kniven.
Baggrunden for angrebet kendes endnu ikke mandag aften. Man ved således heller ikke, om det har med bandekonflikten at gøre.
Politiet kom talstærkt til stede.
Offeret blev kørt til Rigshospitalet ved bevidsthed, og hans tilstand er ifølge politiets oplysninger mandag aften stabil.
Ét fælles træk
Væbnede angreb i gaderne er ved at blive et hyppigere fænomen i det ellers så fredelige Danmark.
Bandekonflikten har eskaleret volden kraftigt. Men der er også andre aktuelle eksempler på væbnede angreb. Senest drabet på den 16-årige albaner Servet Abdija i Ragnhildgade på Nørrebro.
Politiet synes stadig at famle ganske meget i blinde i forbindelse med dette drab. Man har ikke klarlagt, hvad der skete, man har ikke identificeret nogen gerningsmænd, og man kender stadig ikke motivet.
Der er ét fælles træk ved mange af disse væbnede aktioner: Gerningsmændene er indvandrere.
I de miljøer er man gennemgående ikke særlig meddelsomme over for politiet. Man holder sig til sit eget parallelsamfund.
SIDSTE NYT: Mandag aften anholdt politiet tre mænd i forbindelse med overfaldet på Tagensvej. De to er 25 år, mens den tredje er 26 år.
Politiet mener, at angrebet har rod i den verserende bandekonflikt. De tre mænd er sigtet for drabsforsøg.
http://ekstrabladet.dk/112/24-aarig-stukket-ned-paa-tagensvej-i-koebenhavn/6881305
https://www.bt.dk/krimi/lige-nu-ung-mand-taesket-og-stukket-ned-paa-aaben-gade-af-flere-personer