Klokken 1 natten til søndag kom en 20-årig mand gående på Strøget i Aarhus sammen med en ven. De var på vej hen til en bar.
Undervejs blev de standset af en gruppe på fire personer. Den ene af disse følte åbenbart lyst til at blive voldelig.
Ifølge Østjyllands Politi gik han med vilje ind i den 20-årige. Så tog han fat i ham og rev ham ned på jorden. Derefter sparkede han ham i hovedet.
Tilsyneladende ville han gerne have fortsat sit angreb, men de andre i gruppen holdt ham tilbage.
Østjyllands Politi beskriver manden som ”østafrikansk af udseende”.
Den 20-årige tog på skadestuen, hvor man konstaterede, at han havde brækket en knogle i højre albue, da han faldt til jorden.
Voldsmanden formodes altså at være østafrikaner. Han beskrives som 20-25 år, 195 cm høj og muskuløst bygget. Han havde sort, kort hår og var iført sort T-shirt og sorte eller grå bukser.
Stærkt stigende vold
Episoden er et af de talløse eksempler på vold i hverdagen, som efterhånden præger Danmark.
I 1995 blev der anmeldt 6.634 tilfælde af vold i årets første halvår. I første halvdel af 2017 var det næsten dobbelt så mange: 12.036 anmeldelser.
I 2000 udgjorde ikke-vestlige flygtninge og indvandrere 17,2 procent af de voldsdømte. I 2015 var dette tal steget til hele 22,1 procent (selv om denne gruppe kun udgør omkring 6 procent af befolkningen).
Den 20-årige mand var selvfølgelig uheldig at løbe ind i den voldelige østafrikaner. Men han deler sin ubehagelige oplevelse med ganske mange andre.
Hvis man vil protestere mod denne udvikling, må man henvende sig til de politikere, der har eller har haft ansvaret for den ikke-vestlige tilstrømning til landet.
Eventuelle vidner til voldsepisoden bedes henvende sig til Østjyllands Politi på tlf. 114.