Velfærdsstaten vil bryde sammen, hvis ikke den ikke-vestlige tilstrømning standses

For nogle dage siden kom det frem, at regeringen forventer, at der i årene frem mod år 2020 vil ankomme 173.000 flere ikke-vestlige indbyggere til Danmark, helt overvejende anerkendte flygtninge og familiesammenførte til disse anerkendte flygtninge.

 

Kun en meget lille del af disse vil være personligt forfulgte, idet langt de fleste i dag, vel tæt på næsten alle, opnår asyl på grund af den generelle situation i deres hjemland.

 

Dén situation er ofte rædselsfuld, men det er ikke det samme som, at disse mennesker er personligt truede. Det viser i stedet, at FN’s flygtningekonvention i dag defineres langt bredere, end tilfældet var tidligere.

 

Flygtningekonventionen fungerede godt før 1983

Indtil den liberale udlændingelov af 1983 defineredes flygtningekonventionen i Danmark sådan, at den var statens ret til at give asyl, ikke den enkeltes ret til at modtage asyl under bestemte betingelser.

 

Den ”gamle” fortolkning – som trods alt eksisterede indtil for 33 år siden – gjorde, at de danske myndigheder suverænt kunne styre, hvem og hvor mange der kom hertil. På den måde kunne man til enhver tid sætte hælene i, hvis presset udefra blev for stort.

 

Det var dengang. Man fristes til at sige, at det er historie, men det er sigende at erindre sig oven på en melding fra højeste sted om, at man regner med en rask forøgelse af befolkningen på 173.000 ikke-vestlige inden for en fire-fem år.

 

Omtrent en tre procents forøgelse af befolkningen i Danmark på ingen tid.

 

Enkelte vil klare sig godt

Hvordan vil det så gå med de 173.000 ikke-vestlige, som vi skal forvente at sige goddag til i løbet af få år?

 

Der vil være strålende eksempler på enkeltpersoner, der vil vise, at de på fremragende måde kan begå sig i det danske samfund. Det er dog ikke det, der er afgørende. Det er i stedet, hvordan gruppen af ikke-vestlige generelt vil klare sig.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Ved vi noget om det? De er her jo (næsten) ikke endnu. Ja, det ved vi godt, fordi vi har videnskabelige discipliner som statistik, sociologi, antropologi og økonomi. For nu bare at nævne nogle af dem.

 

Ingen grund til optimisme

Disse systematiserede tilgange til viden fortæller os om, hvordan det er gået indtil nu for bestemte grupper, og hvad vi derfor kan forvente os i fremtiden. Ikke at fremtiden vil gå præcis som fortiden, men det er en god rettesnor, fordi grupper taget under ét har det med at opføre sig temmelig konstant over tid.

 

Er der på den baggrund grobund for optimisme? Nej, det er der ikke, og det kan ikke diskuteres, med mindre man håber på noget, der er i lodret modstrid med hidtil gældende erfaringer.

 

I lodret modstrid som sagt.

 

Det illustreres udmærket af følgende udtalelse af Jan Rose Skaksen, forskningschef ved Rockwool Fonden og ekspert i arbejdsmarked, uddannelse samt indvandring og integration:

 

”Det er lettere at få absorberet så mange mennesker med – formentligt – meget lave kvalifikationer, hvis der kommer godt gang i økonomien. Hvis der kommer en bragende højkonjunktur, så er opgaven måske ikke umulig, men hvis det modsatte bliver tilfældet, bliver det meget, meget svært.”

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

 

Det er det samme som at sige, at det ikke sker.

 

Jo, i en tænkt periode med højkonjunktur vil flere ikke-vestlige komme i arbejde, men der er pr. definition ikke altid en ”bragende højkonjunktur”, og alene den seneste krise viste, at de ikke-vestliges arbejdsløshed steg langt hurtigere end danskernes af den simple grund, at deres kvalifikationer er langt lavere netop i gennemsnit.

 

Velfærdsstaten vil bryde sammen

Fra lave karakterer i grundskolen – også for anden og sågar tredje generation – til ringere vilje og evne til at færdiggøre uddannelser (ikke-vestlige efterkommerkvinder gør sig stadig mest bemærket ved at være indskrevet på de videregående uddannelser, ikke ved at færdiggøre dem i nær lige så høje tal som danskere, kvinder som mænd) og til markant lavere beskæftigelsesgrad fortæller de 173.000 om endnu et forfærdende stort tilskud til den kendsgerning, der er, at den danske velfærdsstat vil bryde sammen, hvis ikke den ikke-vestlige tilstrømning standses.

 

Sådan ser de faktiske forhold i jernindustrien ud. Det er ikke en profeti. Det er et løfte.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…