Smart borger optrevler indbrudsbølge – ledte politiet på sporet af tyvekoster til 200.000 kroner

En vågen nabo med en mobiltelefon satte i mandags politiet på sporet af to kendte indbrudstyve, der mistænkes for at have begået flere indbrud i det sydlige Aarhus.

 

To mænd var mandag eftermiddag i færd med at begå indbrud i et hus i Hasselager.

 

En nabo opdagede dem og fattede mistanke. Hvad skulle han gøre? Han fik en lys ide.

 

Manden fandt hurtigt sin mobiltelefon frem og begyndte at filme de to mænd i smug.

 

Han sendte videoen ind til politiet.

 

Politiet kunne genkende de to mænd og den bil, de kørte i.

 

Lidt senere kørte en patrulje så ud for at finde den ene af de eftersøgte på en adresse i Viby.

 

Det var en 22-årige mand, der imidlertid ikke var på adressen.

 

Men det var til gengæld en masse tyvekoster i form af blandt andet designmøbler og -lamper, elektronik, tøj og kosmetik til en værdi af ca. 200.000 kroner.

 

Politiet har indtil videre fastlagt fire gerningssteder, både private boliger og firmaer, hvorfra kosterne er stjålet, og det forventes at den videre efterforskning vil føre til flere gerningssteder.

 

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

Den 22-årige mand og hans 25-årige makker er endnu ikke anholdt i sagen.

 

Kilde: Østjyllands Politi

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…