Ufatteligt held reddede katolikker og turister fra blodbad ved Notre Dame i Paris

PARIS: Beboerne i en blindgade bag katedralen Notre Dame havde henledt myndighedernes opmærksomhed på en Peugeot 607, som holdt ulovligt parkeret uden nummerplader, men med blinkende advarselslys.

 

Der gik flere dage, før politiet reagerede. Men da bilens bagagerum blev åbnet, kom der anderledes skub i interessen for den efterladte bil. I bagagerummet fandt politiet fem gasbeholdere og tre gasflasker.

 

Det lykkedes hurtigt at finde frem til den 19-årige Inez M., som er datter af bilens ejer, der selv boede i omegnskommunen Saint-Denis under overvågning af sikkerhedspolitiet som fanatiseret islamist.

 

Datteren boede sammen med to andre kvinder på 21 og 23 år i den nordfranske by Boussy-Saint-Antoine. Politiet overrumplede dem, da de iført burka’er forlod deres lejlighed. Den yngste var bevæbnet med en kniv, og det lykkedes hende at såre en urobetjent i ansigtet, før hun selv blev såret med flere afværgeskud og bragt på hospitalet.

 

Det viste sig, at en af de radikaliserede og fanatiserede unge kvinder havde plejet kontakt med Hayat Boumedienne, gift med terroristen Amedy Coulibaly, som myrdede fire kunder i et jødisk supermarked i Paris, før han undslap til Syrien. Her menes han at indtage en betydningsfuld post i det islamiske kalifat.

 

De tre kvinder havde ikke held med at få gasflaskerne til at eksplodere med en amatøragtig tændsats. Hvis det var lykkedes, havde der været tale om et omfattende blodbad på troende katolikker og hundredevis af turister foran Notre Dame.

 

En kæde af arrestationer fulgte i kølvandet på afsløringen af de tre unge kvinder. De fleste i omegnen af Paris, men nogle også i det sydligste Frankrig.

 

Kvindelige jihadister øger fransk frygt for ny terror

 

De tre radikaliserede og opfanatiserede kvindelige jihadister, som forberedte et sandt blodbad på katolikker og turister foran katedralen Notre Dame i Paris, er ikke et isoleret fænomen. De har mange ligesindede medsøstre i de franske parallelsamfund og i resterne af det islamistiske kalifat.

 

Det kom frem i lyset, da anklagemyndigheden mod al sædvane offentliggjorde navnene på de tre anholdte terrorister, selv om de ikke har været fremstillet i retten, mens de sidder i varetægtsarrest.

 

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

Den 19-årige Inès var den, der skjulte en kniv i en lomme på  lange sorte kjole og stak en betjent i skulderen, før hun blev neutraliseret med to skud i benet.

 

Den 29-årige Ornella var den, som en ransagning afslørede som kontakt til Hayat Boumedienne, hvis afrikanske mand Amedy Coulibaly myrdede fire kunder i et jødisk supermarked, før han undslap til kalifatet, hvorfra han sender instruktioner til de kvindelige terrorister.

 

Den 23-årige Sarah Fréderique Thèrese er en konvertit, som er født i Lisieux ligesom Saint Therese.  Men i modsætning til den helgenkårede er hun fanatisk muslim. Hun var trolovet med Larossi Abballa, der blev dræbt efter at have myrdet en politiinspektør og hans kone i Magnanville.

 

Efter Abballas død blev hun udvalgt til at indgå religiøst ægteskab med Adel Kermiche, der skar halsen over på præsten i en nordfransk kirke. Han mistede selv livet, hvorefter den muslimske Therese gik i arv til en bror til Larossi Abballa. Han er blandt de mange anholdte i forbindelse med sikkerhedspolitiets mange razziaer i det fanatiserede muslimske miljø. Så et bryllup må vente på ubestemt tid.

 

Men i ventetiden sender kalifatet fra Syrien videoer med flokke af burkaklædte amazoner, som udstøder kampråb og fyrer Kalashnikov-salver op i luften som inspiration for de franske terrorsøstre.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…