Tyvebande huserer og stjæler fra firmabiler: Er gået systematisk fra by til by i Vendsyssel og kan nu være på vej syd over

Google Maps

En tyvebande har siden september huseret i Vendsyssel. Den har sat Nordjyllands Politi grå hår i hovedet.

 

Tyvene har systematisk arbejdet sig frem fra by til by og plyndret omkring 100 firma-varebiler for værktøj, skriver nordjyske dk.

 

Det er især gennem de sidste to måneder, oktober og november, tyvene har været aktive.

 

Der har været i alt 87 indbrud i varebiler, hvor de systematisk er gået efter dyrt værktøj.

 

Mener, at der er tale om omrejsende kriminelle

Alle indbrud er sket om natten i varebiler, der holder parkeret ved håndværkernes private bopæl, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi

 

”I starten af oktober fik vi rigtigt mange anmeldelser i Hjørring og Frederikshavn, og så er de rykket længere sydpå. Det ser ud, som om de har taget en by ad gangen,” siger Vagn Nielsen til nordjyske.dk.

 

Han mener, at der er tale om omrejsende kriminelle.

 

Nu er banden måske rykket sydpå

På trods af de mange indbrud har ingen set noget, og det gør det vanskeligt for politiet.

 

”Der er ikke rigtig nogen, der har set noget, og vi har ingen konkrete mistænkte. Denne type sager er meget svære,” siger vagtchefen til nordjyske.dk

 

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

Meget tyder nu på, at banden nu er rykket sydpå.

 

Således fortæller vagtchef Vagn Nielsen, at striben af anmeldelser om indbrud i varebiler stoppede brat den 30. november.

 

http://nordjyske.dk/nyheder/tyve-gaar-fra-by-til-by—br-100-firma-biler-plyndret/5625919f-5bee-

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…