To røvere stormede ind i en McDonald’s og truede personale og gæster med et jagtgevær – men så fik de sig en grim overraskelse

Google Maps

To mænd havde planlagt et røveri mod en McDonald’s i byen Ecole-Valentin i det østlige Frankrig. Bevæbnet med et jagtgevær stormede de ind i burgerbaren.

 

For at virke rigtig skræmmende skød de op i luften. Derefter truede den ene af dem de 15 ansatte og knap 40 gæster med geværet og beordrede dem til at lægge sig på gulvet.

 

Imens tømte den anden kassen, der rummede 2.000 euro (ca. 15.000 kr.).

 

Men der ventede de to røvere en grim overraskelse.

 

Blandt restaurantens gæster var nemlig 11 elitesoldater i civil. Og det var af den rigtig skrappe slags, der er specialister i at håndtere gidselsituationer!

 

Optog forfølgelsen

I første omgang forholdt soldaterne sig i ro, fordi de ikke ville risikere at bringe gæsters liv i fare ved at gribe ind over for de bevæbnede røvere.

 

Men så snart røverne løb ud af restauranten, optog soldaterne lynhurtigt forfølgelsen.

 

De to røvere må have fornemmet meget klart, at det ikke var almindelige gæster, som var i hælene på dem.

 

Den ene blev så panikslagen, at han snublede med alle pengene, hvorefter han straks blev pågrebet.

 

Den anden vendte sig om og truede med geværet. Så skød en af elitesoldaterne ham i maven.

Læs også
Han ligner en almindelig kunde på vej ind i Rema 1000 – men lige om lidt trækker han en kniv

 

Begge røvere måtte indlægges på hospitalet. Der er nu rejst straffesag mod dem for væbnet røveri.

 

Det er også for dårligt, at man ikke kan få lov til at røve en McDonald´s i fred.

 

(Sud Ouest, France3-regions, Die Welt)

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…