Frank Nielsen kører med aviser om natten. Men det er blevet et farligt arbejde.
Frank Nielsen og flere andre avisbude er blevet overfaldet, forfulgt, væltet omkuld, slået, sparket – og flere har fået deres scooter stjålet.
Det er sket mindst 32 gange inden for de seneste 10 måneder i området omkring Søborg Hovedgade. Det skriver Ekstra Bladet.
Gerningsmændene er ikke blevet fanget. Og man ved ikke hvem de er. Men Frank Nielsen er blevet tiltalt på engelsk.
Det virker som en bande, der har organiseret tyverierne af avisbudenes scootere, som bliver solgt videre som reservedele. De stjæler også budenes mobiltelefoner.
Mændene er ofte klædt i sort. Frank Nielsen, som også er fællestillidsmand, fortæller, at forbryderne kommer kørende i bil og jagter avisbudene:
“Det er direkte jagt. De kører rundt og leder efter folk, eller også kører de to og to på scooter med 80 kilometer i timen og kører op og sparker folk af deres scooter”. Det fortæller han til eb.dks web-tv Krimicentralen .
Frank Nielsens egen oplevelse
Frank Nielsen bliver overfaldet af fire mænd i en bil. Først kører de op på fortorvet og stikker en kniv i hans cykeldæk. De forsvinder og vender tilbage. De spørger på engelsk, om han har smøger.
“Så tager de bilen og jagter mig ind over græsplænen, og jeg røg ind under en hæk og over på den anden side”, fortæller Frank Nielsen videre.
Frank Nielsen ringer til nattevagten på bladcentralen, som smider alt, hvad han har i hænderne. Da han når frem til Frank Nielsen ringer de til politiet.
Onsdag nat skete det igen.
“To personer slår og sparker vores avisbud. De løber tilmed efter ham. De stjæler scooteren, avistaskerne og nøglebundet. Politiet fandt det hele på nær scooteren lidt senere. Men det er nu anden gang, at det samme avisbud er blevet overfaldet, så nu er han formentlig sygemeldt.” (Ekstra Bladet)
Sådan forklarer Hans Peter Nissen, logistikdirektør i JP/Politikens Hus til eb.dk om en situation, som han og direktøren for Danske Medier samt budenes tillidsfolk og distributører har forsøgt at håndtere.
“Vi har aldrig oplevet det på samme måde tidligere. Det er en ækel metode de bruger. De sparker og slår dem, og når der sker så mange overfald, så må der gøres noget. Det har taget sin tid, må man sige, siger Hans Peter Nissen.
Det bliver bare værre og værre siger Frank Nielsen.
Fem bude er sygemeldt. Flere er overfaldet flere gange. En har fået varigt men på sit ben.
Politiet på Vestegnen siger til eb.dk, at de efterforsker sagerne.
Det er sket før
Det har flere gange tidligere været fremme, at avisbude er blevet jagtet og har fået stjålet deres knallerter og telefoner.I maj måned efterlyste politiet tre arabere for overfald på avisbud. (DKA)
I november 2014 skrev Den Korte Avis også om avisbude, der blev jagtet. Mindst en gerningsmand havde indvandrerbaggrund.
Det er voldsomt og dybt bekymrende, at sagesløse mennesker der pligtopfyldende passer deres arbejde, nærmest skal risikere liv og førlighed, fordi skruppelløse kriminelle vil have fat i deres køretøjer. Så man må håbe at politiet snart får fat i gerningsmændene.
Scootere har i mange år været et populært emne, især blandt unge indvandrere. Den Korte Avis har også skrevet om handicappede, der har fået deres el-scootere stjålet.
Umiddelbart skulle man synes at det ville være en let sag for politiet at få fat i disse unge mænd, fordi de stort set altid piller nummerpladerne af og så ved man jo godt hvad klokken er slået, når man ser sådan en scooter uden nummerplade.
Men det er som om det aldrig rigtig for alvor har haft politiet opmærksomhed.
Igen og igen er der blevet skrevet om, at borgerne føler sig chikaneret af unge indvandrerbøller der drøner rundt ved højlys dag på stisystemer, hvor folk færdes til fods.
En tilfældig dag i et indvandrertæt boligområde kan man med garanti se en eller flere køretøjer uden nummerplader.
Og i et boligområde som Avedøre syd for København behøver man ikke vente længe før man kan høre dem komme fræsende og oftest på steder hvor det slet ikke er tilladt at køre.