Det er fuldstændig uantageligt, at så mange flygtninge lever på danske skatteyderes regning i stedet for at komme ud og bestille noget

I Sønderborg Kommune konstaterer man, at kun lidt over 12 procent af kommunens flygtninge og familiesammenførte er i arbejde. Det er 44 ud af 353 personer.

Nu siger kommunens politikere så, at kommunen skal være meget bedre til at få flygtningene i sving.

Problemet er bare, at den sang har man hørt så mange gange før – formentlig også i Sønderborg.

Man bliver ved med at komme med nye erklæringer om, hvad kommunen skal gøre for at få flygtningene i arbejde. Dermed hører man næsten aldrig kommunalpolitikerne tale om flygtningenes eget ansvar for at komme ud at bestille noget.

De burde jo anstrenge sig til det yderste for at finde et arbejde, så de ikke skal leve på skatteydernes regning i det land, der har været så venligt at tage imod dem.

Men intet tyder på, at de gør det. Uanset alle de anstrengelser, som kommunerne udfolder, bliver det til meget lidt med at få flygtningene til at arbejde.

De sagde simpelt hen nej

I Varde Kommune lavede man et nyt velmenende projekt med deltagelse af 35 nyankomne flygtninge.

Men over halvdelen kom ikke engang i praktik. Otte kunne ikke finde en praktikplads. Ti sagde simpelt hen nej til en praktikplads – uden at det fik konsekvenser for dem! De ville åbenbart hellere være på offentlig forsørgelse.

Men også her forklarede en ansvarlig politiker, at det var kommunens fejl, og at den nu skulle blive bedre.

Der var ikke et ord om flygtningenes indstilling. JydskeVestkystens netavis, jv.dk, spurgte ellers formanden for kommunens arbejdsmarkeds- og integrationsudvalg, Søren Laulund (S):

Læs også

Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

”Har vi et problem med nogle borgere, der kommer hertil, men ikke ønsker at bidrage?”

Politikerens utrolige svar lød: ”Det har vi sådan set ikke haft drøftet?”

Nej, det taler man ikke om. Selv om flygtninges manglende vilje til at arbejde kan koste danske borgere ganske mange penge.

Stribe af fiaskoer

I de seneste måneder har Den Korte Avis omtalt lignende fiaskoer i Billund, Helsingør og kommuner på Fyn.

Det går ikke bedre med de landsdækkende initiativer.

Læs også

Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

I marts i år blev der under store fanfarer indgået en trepartsaftale mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere. Her skabte man blandt andet en såkaldt IGU-uddannelse.

IGU indebærer, at flygtningen bliver ansat i en virksomhed til en særlig lav løn. Vedkommende skal så igennem et toårigt forløb, hvor uddannelse og arbejde kombineres.

Men foreløbig er kun ganske få personer kommet på IGU.

Østeuropæerne

Nogle politikere peger også på, at det kan være svært at finde de arbejdspladser, som flygtningene kan placeres i.

Såh?

Vi har langt over 100.000 østeuropæere på danske arbejdspladser. En del af deres job er ufaglært arbejde, der især kræver viljen til at gøre en energisk indsats.

Læs også

En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring

Hvorfor i alverden skulle flygtningene ikke kunne tage en del af disse job?

Hvad er det, der lige mangler – bortset fra deres vilje til at gøre det?

Misbrug

Især står ekstremt mange kvinder blandt flygtningene uden for arbejdsmarkedet. Kun 5 procent af dem er i job efter fire år i landet (Rockwool Fondens Forskningsenhed). I nogle grupper, for eksempel somalierne, må de fleste kvinder ikke arbejde for deres mænd.

Men det har altså ikke forhindret dem i at hæve kontanthjælp (integrationsydelse). De bør ikke kunne få en ydelse, der forudsætter, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de rent faktisk ikke kunne drømme om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

For alle flygtninges vedkommende er kun lidt over en tredjedel i arbejde efter 15 år (Rockwool Fondens Forskningsenhed).