Den massive asylstrøm til Europa bliver jævnligt mødt med glade budskaber fra visse økonomer og journalister.
”Flygtningene kan blive en stor gevinst for vores økonomi,” lyder den optimistiske vurdering. Men så kommer der altid en eftersætning: ”… altså hvis de kommer i arbejde”.
Problemet er bare, at langt de fleste af dem, der har slået sig ned som flygtninge i blandt andet Danmark, ikke er kommet i arbejde, selv efter lang tids ophold.
Det viser en opsigtsvækkende ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den ser på, hvordan det er gået med beskæftigelsen for hele 180.000 personer i alderen 25-64 år, der er kommet til Danmark i perioden 1997-2011.
De glade budskaber om flygtninge som en økonomisk gevinst har meget lidt at gøre med den virkelighed, som afdækkes her.
Regeringens plan
Nu gør regeringen et nyt fremstød for at få flygtninge hurtigt i beskæftigelse i Danmark. Det er resultatet af de såkaldte trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
Intentionerne er prisværdige. Alternativet er jo, at flygtningene er på offentlig forsørgelse, hvilket betyder, at vi alle sammen forsørger dem med vores skattepenge, så længe de er i landet.
Regeringens ”sigtelinje” er, at hver anden nytilkommen flygtning skal være i arbejde efter tre års ophold i Danmark.
Men som Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed diplomatisk udtrykker det: ”På baggrund af de tidligere erfaringer er det meget ambitiøst at sigte efter, at halvdelen skal være i beskæftigelse efter tre år.”
Lidt mere udiplomatisk må man sige, at det er helt usandsynligt, at denne målsætning bliver bare tilnærmelsesvis opfyldt.
Dette er ikke noget argument mod regeringens forsøg på at gøre det bedre end tidligere regeringer. Men det er endnu et argument for at føre en stram asylpolitik, der lægger en kraftig begrænsning på tilstrømningen til Danmark.
Kolossal byrde
Alverdens initiativer for at få flere flygtninge fra fjerne lande i arbejde, vil ikke kunne forhindre, at en stor tilstrømning af flygtninge vil være en kolossal byrde for det danske samfund – økonomisk, socialt og kulturelt.
Ifølge undersøgelsen var kun 34 procent, altså cirka hver tredje, af flygtningene i arbejde fem år efter, at de ankom. Denne andel steg kun ganske lidt, nemlig til 37 procent, efter 15 år!
Blandt de personer, der er blevet familiesammenført med flygtninge, kom kun 22 procent, altså cirka hver femte, i arbejde inden for de første fem år.
Truer vores samfundsmodel
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen kalder Rockwool Fondens undersøgelse for ”overordentligt bekymrende læsning” (Jyllands-Posten). Han fortsætter:
”De nedslående tal, vi ser her, illustrerer, at situationen er fuldstændig uholdbar. Vi står over for en historisk opgave med at få ændret på de hidtidige forhold. Lykkes det ikke, vil det skubbe til en udvikling med flere parallelsamfund, hvor børns sociale arv bliver at vokse op hos forældre, der ikke arbejder og ikke kan forsørge sig selv.”
Beskæftigelsesministeren slår fast, at ”det truer selve samfundsmodellen”.
Alt for dårlige forudsætninger
Ingen tvivl om, at man kan gøre det bedre med at få flygtninge i arbejde. Men hvis Danmark oplever en stor flygtningestrøm, sådan som vi så sidste år, vil det forslå som en skrædder i helvede.
For i så fald vil vi modtage mange, der har alt for dårlige forudsætninger og i nogle tilfælde også for ringe motivation til at få et normalt arbejde. Især selvfølgelig hvis der kræves visse faglige forudsætninger.
En meget stor del af flygtningene er særdeles dårligt uddannede. Tal fra Integrationsministeriet viser, at over halvdelen kun har grundskole, og yderligere 8 procent har ingen uddannelse.
Begrænset antal og hurtigere hjem
Selv de mest ihærdige bestræbelser fra regeringen kan ikke forhindre, at det vil blive til en stor økonomisk byrde.
Kun meget få flygtninge rejser hurtigt hjem igen. 92 ud af 100 er her stadig ti år efter ankomsten, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed. Og de fleste af disse er altså blevet hængende på offentlig forsørgelse år efter år.
Den danske økonomi og det danske samfund i det hele taget har først og fremmest brug for, at flygtningenes antal begrænses, og at de kommer hurtigere hjem.
