Pige på løbehjul kontaktet af børnelokker, som forsøgte at få hende ind i sin bil – nu advares forældre og børn i området

Google Maps

 

En 10-årig pige fra Roskilde var på vej til fritidscentret. Undervejs blev hun kontaktet af en mandlig bilist, der forsøgte at lokke hende ind i bilen med tilbud om noget slik.

 

Hun afslog og fortsatte på sit løbehjul i retning mod fritidscentret.

 

Men bilisten fulgte efter, indtil pigen drejede ind ad et stisystem og kom i sikkerhed.

 

På fritidscentret fortalte hun personalet om hændelsen, hvorefter politiet blev alarmeret.

 

Lørdag skrev pigens mor følgende opslag på Facebook, hvor hun advarer alle andre familier med børn:

 

“Hun har heldigvis ikke lidt overlast, men det var en ubehagelig oplevelse. Vær opmærksomme, hvis I har børn i samme område og alder – og tal gerne med børnene om, hvordan det er smart at reagere, hvis de skulle komme i samme situation.” (Lokalavisen)

 

Den mandlige bilist, som politiet ikke fandt i området, blev beskrevet som: mand, dansk af udseende, 40-45 år, kraftig af bygning, kort mørkt hår, skægstubbe og ”skæve” tænder, iført sort jakke, sort/gråt halstørklæde og med en hat på hovedet. Han kørte i en personbil i en mørk/grålig farve. Bilen fremstod beskidt og havde en bule i højre forskærm.

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Del på Facebook