Politimand ved grænsen fortæller om uledsagede flygtningebørn: I dag sender vi bare dem alle i taxa til et asylcenter

Foto: Privat

Jesper Wielandt er politimand og sagsbehandler ved en grænsestation. Han fortæller til Den Korte Avis, at meget er ændret i de sidste år, især i forhold til uledsagede mindreårige asylansøgere

 

-Før i tiden havde betroede medarbejdere bemyndigelse til at foretage et aldersmæssigt skøn af en ung asylansøger, om personen var over eller under 18 år. Men sådan er det ikke længere. I dag sendes alle straks videre til et børneasylcenter.

 

Hvordan foregår det, i bus?

 

-Nej, alle asylansøgere, der kommer til den danske grænse og siger, at de er mindreårige, sendes i taxa til et børneasylcenter. De fleste sendes til Modtagecenter Gribskov i Nordsjælland, men hvis den unge kommer fra Nordafrika, for eksempel Marokko, Algeriet og Tunesien, sendes de til Center Sandholm.

 

Hvorfor det?

 

-På grund af dårlige erfaringer med deres opførsel. De laver for meget ballade.

 

Hvor kommer dem, der sendes til Gribskov, fra?

 

-De kommer typisk fra Afghanistan, Irak og Nordafrika. For øjeblikket kommer der også adskillige fra Somalia og Eritrea. De har oftest ingen identitetspapirer på sig.

 

Hvordan ved man så, hvor de kommer fra?

 

Alle udlændinge bliver afhørt med en tolk, også selvom de taler OK engelsk. Al tolkning foregår telefonisk.

 

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

Man må sige, at det er en dyr ordning, at enhver, der siger at han/ hun er mindreårig, straks sendes i taxa 4 timer gennem det halve land, for taxachaufføren skal jo også have løn for at køre tilbage igen.

 

-Ja det er rigtigt. Men det er bestemt ovenfra, så det er sådan, det er. Og det er også lige meget, om den mindreårige søger asyl eller ej, alle bliver sendt i taxa til Gribskov.

 

3 ud af 4 blev testet til at være ældre

Den Korte Avis har tidligere skrevet om, at mange unge asylansøgere siger, at de er under 18 år, men når myndighederne foretager alderstest på dem, anslås de ofte til at være ældre, end de siger, at de er.

 

I de første syv måneder af 2016 ankom der 968 uledsagede mindreårige asylansøgere til Danmark.

 

400 af disse blev alderstestet, og myndighederne vurderede, at 300 var ældre, end de sagde, at de var. Men fordi alderstests ikke er 100 procent sikre, kalkulerer myndighederne med en usikkerhedsmargin på 2 år.

 

Så hvis en ung asylansøger siger at han er 17 år, og alderstesten siger han er 19 år, vil myndighederne lade usikkerheden komme asylansøgeren til gode. Han vil blive registreret som mindreårig.

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

Mindreårige har ret til øjeblikkelig familiesammenføring

Der er mange fordele ved at opnå asyl som mindreårig fremfor som voksen.

 

For det første, er der tale om kortere asylbehandling, ligesom de fysiske rammer og omsorgen for asylansøgeren er mere omfattende. For eksempel sendes ingen mindreårige som udgangspunkt i teltlejr.

 

For det andet har en mindreårig asylansøger på grund af konventionerne reelt ret til familiesammenføring fra den dag, han selv får opholdstilladelse. Modsat skal voksne asylansøgere vente tre år på at søge om familiesammenføring.

 

Og som man kan forstå, er det altså også mere fordelagtigt at være mindreårig, når man møder op ved den danske grænse. I stedet for at køre i tog og bus gennem landet, kan man hygge sig på bagsædet af en taxa.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…