3 ud af 4 såkaldte flygtningebørn, der blev alderstestet, viste sig at være voksne

Foto: Asylcenter Holmegaard

I årets første 7 måneder søgte 968 uledsagede mindreårige asyl i Danmark. (uibm.dk)

 

Ud af dem bad Udlændingestyrelsen knap 400 om at lade sig aldersteste. Det er 41,3 procent

 

75% af de testede mindreårige asylansøgere blev vurderet til at være voksne. Dvs. ca. 300 personer.

 

Når så mange asylansøgere siger de er mindreårige, må det være fordi det er mere fordelagtigt at være mindreårig end voksen i asylsystemet.

 

Eksempelvis har børn og unge krav på kortere asylbehandlingstid, bedre indkvarteringsforhold, flere pædagoger og hurtigere sagsbehandling i forhold til familiesammenføring. Så der er alt mulig grund til at gøre forsøget.

 

Samtidigt er praksis i Danmark, at selvom man bliver testet til at være voksen på 18 eller 19 år, så bliver man ofte alligevel registreret som mindreårig.

 

Myndighederne lader nemlig usikkerheden på alderstest komme den unge asylansøger til gode.

 

”Udlændingestyrelsen oplyser, at det er praksis at lade usikkerheden fra aldersvurderingen komme den unge til gode,” det skriver tandlægebladet.dk.

 

Det er uvist hvilke aldre de 300 voksne personer er vurderet til, men dem der er vurderet til 18-19 år vil altså blive registreret som værende 16-17 år. Selvom de reelt kunne være 20-21 år.

 

Tandlægebladet skriver også, at det er frivilligt, at lade sig aldersteste, og at 10-20 procent aldrig møder op til undersøgelserne.

 

Læs også
Skruen uden ende: Nu har antallet af familiesammenføringer overhalet asyltallet med næsten tusinde

Den Korte Avis har spurgt Udlændingestyrelsen, om man kan bekræfte Tandlægebladet oplysninger. Det kan man.

 

Kontorchef i Udlændingestyrelsen Teresa McNair bekræfter i en mail til Den Korte Avis, at Tandlægebladets oplysninger er korrekte. Kontorchefen skriver endvidere:

 

Vi iværksætter en aldersundersøgelse, hvis vi er i tvivl om en ansøgers alder. Undersøgelsen kan kun foretages, hvis ansøgeren giver sit skriftlige samtykke, og vi vejleder om, at vi uden en sådan undersøgelse kan fastsætte alderen til 18 år eller derover. Der er altid en bisidder og en tolk til stede ved undersøgelsen. Nogle ansøgere møder ikke op til undersøgelsen, og det kan medføre, at vi på det foreliggende grundlag vil anse disse ansøgere for at være 18 år eller derover.

 

Resultatet af aldersundersøgelsen fra Retsmedicinsk Institut angiver den mest sandsynlige alder samt en usikkerhedsmargin. Udlændingestyrelsen fastsætter ansøgerens alder ud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen. I den samlede vurdering af alderen tager vi højde for såvel resultatet af aldersundersøgelsen, herunder usikkerhedsmarginen, som de øvrige relevante oplysninger i sagen, herunder ansøgers egne oplysninger, eventuelle identitetspapirer mv.

 

I 2016 var der pr. slutningen af juli foretaget knap 400 alderstest, og ca. 75 procent blev vurderet at være voksne. I 2015 blev der truffet 355 afgørelser om alder, heraf blev 66 procent vurderet at være voksne.

 

Man kan altså forstå, at hvis et uledsaget flygtningebarn ikke vil lade sig aldersteste, så kan myndigheder fastsætte alderen til 18 år eller mere.

 

Læs også
DF kræver loft over familiesammenføringer – Lars Løkke reagerer meget mere kritisk end Inger Støjberg

Man skulle syntes, at myndighederne burde skrive vil i stedet for kan. For hvis man ikke vil lade sig teste, så har man vel næppe rent mel i posen?

 

Og selvom en asylansøger ved, at han er over 18 år, er det værd at prøve testen, fordi den meget vel kan falde ud til asylansøgerens fordel pga. de 2 års usikkerhedsmargin.

 

Mohammed siger han er 15 år, men han er reelt 19 år.

 

Alderstest vurderer ham til 18,5 år. Men Mohammed kan altså være alt ml. 16,5-20,5 år.

 

Men da usikkerheden altid kommer den unge asylansøger til gode anføres Mohammeds alder til 16,5 år.

 

Sagsbehandleren for familiesammenføring vil næppe skele til, at Mohammed kan være 20,5 år, og således ikke berettiget til hverken familiesammenføring eller særlig omsorg som mindreårig.

 

Læs også
Sensationel afstemning: Tyskere siger et rungende nej til familiesammenføring

Ifølge ministeriet er den gennemsnitlige enhedspris for et uledsaget mindreårig asylansøger 530.000 kr. om året. I 2015 kom der 2068 til Danmark. Ud af dem blev 234 testet til at være voksne.

 

Udgiften til resten, dvs. 1834, beregnes for et år til 972.000.000 kr. eller knap én milliard.

 

I de 7 første måneder af 2016 er der ankommet flere mindreårige asylansøgere til Danmark, end i samme periode sidste år, hvor antallet boomede fra august-september.

 

Det er uvist om sidste års rekord vil blive overgået, men noget kunne tyde på det.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…