Ny økonomisk asylbombe: Mangedobling af asylansøgere under 18 år i årets to første måneder koster allerede nu et trecifret millionbeløb

You Tube

Alene her i årets to første måneder har ialt 457 uledsagede mindreårige under 18 år søgt asyl i Danmark, oplyser Udlændingestyrelsen

 

 

Det er næsten fem gange så mange som i januar og februar sidste år, hvor antallet i de to måneder tilsammen løb op i 95 unge asylansøgere uden ledsagelse, og hvis den nuværende udvikling fortsætter året ud, bliver der tale om en økonomisk bombe under hele asylsystemet

 

 

Ifølge Udlændingestyrelsens beregninger koster hver af de unge asylansøgere uden ledsagelse i gennemsnit 530.000 kroner om året per person, og med det nuværende antal på 457 i årets to første måneder er regningen allerede nu løbet op i lidt over 242 millioner kroner.

 

 

Kostede sidste år lidt over én milliard kroner

Sidste år søgte 2.068 uledsagede unge, der hævdede at de var under 18 år, asyl i Danmark og dengang løb regningen således op i lidt over én milliard kroner, men det kan meget vel vise sig at være småpenge i forhold regningen i år, når presset i løbet af sommeren for alvor sætter ind.

 

 

De unge uledsagede asylansøgere under 18 år, som Danmark allerede nu har modtaget i årets to første måneder udgør således allerede nu lidt over en fjerdedel af det samlede antal på de 2.068, der søgte asyl sidste år, hvor antallet toppede i september med 331 ansøgere, i oktober med 302 ansøgere og 503 i november.

 

 

I det hele taget er antallet af unge uledsagede asylansøgere under 18 år eksploderet i løbet af de sidste år.

 

 

Ifølge Udlændingestyrelsen søgte således blot 354 unge uledsagede asylansøgere under 18 år asyl i Danmark i 2013. Året efter steg antallet i 2014 til i alt 818 for senest at lande på de nævnte 2.068 sidste år.

 

 

Medens syrerne i de foregående år udgjorde langt den største enkeltgruppe blandt de uledsagede unge under 18 år, er det her i årets to første måned afghanerne, der topper med 159 personer. På andenpladsen kommer somalierne med 46 personer og først på tredjepladsen dukker syrerne op med 42 personer.

 

 

Khader: Mange bliver sendt herop som fortrop

For at de kan få asyl forudsættes det, at unge uledsagede under 18 år har mistet deres familie, og derfor er chancen for at få asyl meget høj, men erfaringerne viser, at det langt fra er tilfældet.

 

 

Tværtimod søger hovedparten af dem om familiesammenføring, så snart de har fået asyl, og det skyldes ifølge Naser Khader, at forældrene sender dem herop som en fortrop, for selv senere at følge efter.

 

 

”Principielt bryder jeg mig ikke om, at forældre på den måde skubber deres børn foran sig. Det er selvfølgelig svært at motivfortolke, men man kunne jo få den mistanke, at børnene for nogens vedkommende sendes hertil af forældrene, for at hele familien kan få asyl,” siger Naser Khader til BT og fortsætter:

 

 

”Og kommer man herop og siger, at man ikke kan finde sine forældre og så senere søger om familiesammenføring, så er der noget galt. Men vi skal selvfølgelig hjælpe dem, som virkelig har mistet forældre og familie.”

 

 

Lyver også om alderen

Det er ikke kun de mistede forældre og familie, mange af de uledsagede asylansøgere under 18 år lyver om.

 

 

Der lyves også i stor stil om alderen for at komme ind i den lukrative afdeling for dem under 18 år med de store muligheder, der blandt andet er for at få resten af familien herop under falske forudsætninger.

 

 

Således viser en undersøgelse fra 2014, at ud af en test på 282 personer, der hævdede at være under atten år, blev 72 procent af dem blev vurderet til at være over 18 år.

 

 

En tilsvarende test fra 2013 afslørede, at i årets fire første måneder viste 31 ud af 43 sig at være over 18 år.

 

 

Det er således ikke uden grund, at man på mange af børneasylcentrene har problemer med druk og slagsmål og ofte må tilkalde politiet.

Del på Facebook