Fyret lejrchef taler ud: “Vi skal turde stille krav fra den dag, de ankommer, for ellers kan integrationen ikke lykkes”

Kent Nielsen var chef for Næstved Asylcenter. Han blev hængt ud i pressen på grund af en video, hvor han lagde en asylansøger i benlås. Andre påstod han var truende og voldelig. Et døgn efter var han fritstillet og reelt fyret fra sin stilling.

 

Men så begyndte et helt andet billede at tegne sig. Radio 24syv fik fat i en række indberetninger, som afslørede at den asylansøger, der var lagt i benlås havde være voldelig og truende overfor personalet og asylansøgere. Flere gange havde han sagt, at han ville slå Kent Nielsen ihjel. Senere i maj er den 34-årige asylansøger blevet varetægtsfængsler sigtet for vold og trusler om vold mod en anden asylansøger.

 

Flere andre beskrev også den fritstillede lejrchef som en myndighedsperson som i særlig grad forsøgte at skabe tryghed, ro, orden og retfærdighed. En lejrchef lod ikke stå til, når folk stillede sig op og sagde, at de gerne ville fritages for dit og dat. Og som ikke accepterede truende adfærd. Den Korte Avis skrev om sagen 3.5, 4.5, 5.5).

 

Men intet er så ondt at det ikke er godt for noget. Sagen giver nemlig indblik i hvad det er for en type udlændinge der får ophold og forsørgelse i Danmark. Den tidligere lejrchef har netop uddybet sine erfaringer med asylansøgere i et stort interview i Weekendavisen (3.6).

 

I begyndelsen var han blåøjet

Lejrchefen fortæller, at før han blev lejrchef, havde han helt andre forestillinger om flygtninge. Derfor havde han også været nødt til at ændre sin ledelsesstil.

 

”Jeg blev overrasket over, at der var så mange dagsordener. I begyndelsen var jeg nok lidt blåøjet og troede, at alle ville være taknemmelige og have samme dagsorden, nemlig at søge asyl og følge loven. Jeg blev overrasket over at skulle stå og diskutere med en 18-årig, om han skal gå i skole, når loven siger, at han skal. Jeg blev også overrasket over, hvor mange dagsordener familien har.” (Weekendavisen)

 

På de fem måneder lejrchefen var ansat, havde han mellem 200-300 adfærdssamtaler, altså noget der ligner et par stykker om dagen.

 

Rettighedsfikserede

Kent Nielsen taget i interviewet med Weekendavisen fat i det, han kalder hovedproblemet: Asylansøgerne kommer ofte med en helt anden kultur. Det giver kultursammenstød. En af de grundlæggende kulturforskelle er holdningen til pligter og ansvaret over for fællesskabet. En stor del af asylansøgerne er mest optaget af deres egne rettigheder og laver alle mulige krumspring for at udgå deres pligter:

 

“Vi har opbygget er velfærdssamfund, hvor alle skal bidrage, hvorimod jeg oplever mange asylansøgeres kultur som meget rettighedsfikseret: Jeg skal have så og så meget for det har jeg ret til, lyder udgangspunktet for måske 60-70 procent af dem. 20-30 procent er bare taknemmelige over, at der er et land, som tager imod dem, og de er rede til at yde hvad som helst. De sidste ti procent er regulære røver og banditter.”

 

Læs også
Han blev smidt ud af landet, men han vendte bare tilbage og sagde ”asyl” – så kom han ind igen med blodige konsekvenser

Den store gruppe prøvede ofte at undslå sig deres pligter.

 

Det var pligterne til at gå i skole eller deltage i praktik, hvilket for eksempel betyder, at de skal gøre rent i lejren, lave vedligeholdelse eller måske være tolk, frisører eller skræddere.

 

Når de prøvede at slippe for disse forpligtelser, gav Kent Nielsen dem et nej.

 

Det ville de ofte ikke acceptere og så mobiliserede de familien. Kent Nielsen siger, at han er overrasket over, hvor mange asylansøgere, der har familie i Danmark. Og det var nogle af de onkler og venner, som troppede op for at lægge pres på ham, når han havde holdt fast i, at en asylansøger skulle passe sine pligter med skole og praktik.

 

Alle dem, der er stået frem med navn og har kritiseret ham, er asylansøgere, som han har haft en samtale med, fordi de har overtrådt reglerne, siger Kent Nielsen.

 

Kvinderne måtte ikke bo alene på centret

”Nogle kvinder henviser til, at de allerede er gift og derfor ikke behøver gå i skole, og så måtte jeg sige: ‘ Hvis du ønsker at få ophold i Danmark, må du lære dansk, og hvis du skal bo i Danmark, skal du også arbejde. Det er systemets holdning, og jeg repræsenterer systemet. Jeg nægter at diskutere det, og så føler de, at man krænker deres rettigheder,” fortæller lejrchefen.

Læs også
Anna Mee Allerslev forstår ikke, hvorfor denne kysseplakat blev ødelagt – måske hun kan finde svaret i islam, hvis hun tør

 

Det er også Kent Nielsens erfaring, at mange familier i Danmark prøver at bruge asylsystemet til at få familiemedlemmer til Danmark, hvis de har fået afslag på familiesammenføring. Det kan ofte være unger kvinder over 18 år, som søger asyl. De skal bo på centrene indtil deres sag er afgjort. Men det vil familien i Danmark vil ikke have.

 

Men de centralt fastlagte regler siger, at de asylansøgere, der er væk fra en lejr i mere end tre døgn, skal genregistreres i Sandholmlejren. Det gælder altså også de unge kvinder, som er flyttet ind hos familien.

 

Når Kent Nielsen krævede reglerne overholdt, så gav det vrøvl. Derfor er mange centre tilsyneladende fristet til ikke at stå fast på reglerne.

 

Danskerne er for bløde

Men eftergivenhed bliver nemt opfattet som svaghed. Og i de kulturer, asylansøgerne ofte kommer fra, er svaghed noget man generelt mener skal udnyttes.

 

Hvis det bliver overført til Danmark og andre europæiske lande, er det ødelæggende for enhver snak om integration.

 

Læs også
15-årig storkriminel asylansøger har ikke noget imod fængsel – ”så kan jeg sove længe og se alle mine venner”

Kent Nielsen siger:

 

“Problemet er, at danskerne ofte bliver oplevet som for bløde, fordi vi er imødekommende og fortæller dem om deres rettigheder. så opfatter de også vores system og vores lovgivning som blød. Vi bliver nødt til at være mere tydelige og sige, at i Danmark skal man indgå i samfundet med alt, hvad dertil hører.”

 

Svaret må altid være: “Nej, nu er du i Danmark, du skal på arbejde eller i skole, og du har nogle forpligtelser.”

 

Integration kan fortsat lade sig gøre. Men det kræver, at indvandrere og flygtninge bliver bedre fordelt og ikke får lov til at leve i regulære parallelsamfund.

 

“Så virker integrationen ikke, og et godt eksempel er en oplevelse, vi havde på asylcentret med nogle unge kvinder, som i lang tid faktisk fungerede rigtig godt. Men på et tidspunkt kom der nogle lidt ældre kvinder til centeret, og pludselig begyndte også de unge at gå med tørklæde.”

 

Et sandhedsvidne

Det er ikke megen information der slipper ud fra asylcentrene, men med Kent Nielsen fortællinger er offentligheden blevet bekræftet i, at der i nogen grad, måske endog i udtalt grad, er tale om en folkevandring og ikke en strøm af mennesker forfulgt pga. deres politiske og religiøse og/eller etniske tilhørsforhold.

Læs også
Choktal fra Justitsminister Pape Poulsen: Når migranter først er kommet ind i Danmark, er det meget svært at få dem ud af landet igen

 

Lejrchef Kent Nielsen fortælling burde give ekko langt ind i magtens korridorer.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…