I den engelske by Newcastle opdagede 28-årige Sarah Willetts, at hendes taske og mobiltelefon var blevet stjålet på arbejdet. På optagelser fra et overvågningskamera kunne hun se tyven i aktion.
Det var en meget ubehagelig tanke, at tyven dermed også fik adgang til hendes nøgler, hendes adresse og hendes personlige oplysninger.
Hun ringede derfor til politiet, men de havde ikke tid til at hjælpe hende. Det kunne tage timer, før de kunne komme, fortalte de.
Så fik Sarah en temmelig dristig idé. Nærmest dumdristig.
Jagtede manden
Hun vidste, at der findes en app på telefonen, der hedder ”Find My iPhone”. Så hun tastede oplysningerne om sin egen telefon ind på en kollegas telefon, og så kunne de se på et kort, hvor den befandt sig henne.
Hun ringede igen til politiet, men de havde stadig for travlt til at komme. Så besluttede hun sig for selv at spille detektiv og jagte tyven.
Hun overtalte sin kæreste og to kolleger – en mandlig og en kvindelig til at tage med hende.
De kastede sig ind i en taxa og endte med at køre efter en bus, hvor hendes telefon befandt sig. På et tidspunkt så hun tyven, som hun genkendte fra overvågningsbillederne, springe af bussen med hendes mobil i hånden.
Hendes hjerte bankede, da hun gik hen til ham og sagde: ”Det er min telefon. Kan jeg få den tilbage?”
Manden var fuld og truende og nægtede at give hende mobilen tilbage. Man da han så hendes venner stige ud af taxaen, erkendte han, at han var i undertal, og han afleverede telefonen.
Kunne meget vel blive farligt
Sarah tog nu skridtet videre og krævede sine andre ejendele tilbage. Han sagde så, at hun skulle følge med ham til et forfaldent boligbyggeri. Her begyndte hun og vennerne at blive betænkelige. Det kunne meget vel udvikle sig til noget farligt.
Hendes kæreste ringede derfor igen til politiet, og denne gang havde de heldet med sig. Politiet kom inden for få minutter.
Hendes betalingskort blev taget fra mandens lomme, og hendes taske lå i en affaldsspand.
Stadig mere almindeligt
Den form for selvtægt, som Sarah kastede sig ud i, bliver stadig mere almindelig i Storbritannien, fordi der er mange mindre forbrydelser, som politiet ikke overkommer at gøre noget ved.
Det kan føre til ret problematiske og i nogle tilfælde farlige situationer. Det gælder specielt, hvis offeret tager hjem til gerningsmanden og går i konfrontation med ham.
Men frustrationen over, at man har været udsat for en forbrydelse uden at kunne få hjælp fra politiet vil uundgåeligt øge tendensen til selvtægt.
Det gælder også i Danmark. Hvad gør en butiksejer, hvis nogle typer skamløst stjæler fra hans butik og politiet ikke gør noget – selv om de måske er hapset på overvågning? Den Korte Avis har flere gange omtalt den frustration, der kan opstå i sådanne situationer.
Hvad pokker gør man?
Selvtægten er naturligvis problematisk – både fordi den kan være risikabel, og fordi den er i strid med loven.
Bagefter syntes Sarah Willetts da også, at hun havde bevæget sig lige lovlig langt ud. Politiet advarede hende da også mod at gøre det igen.
Men hvad pokker gør man, når en tyv har fået fat i vigtige personlige ejendele og oplysninger, mens politiet ikke har tid?
Foreløbig er der ikke noget klart svar. Men frustrationen vokser. Måske kan man komme til at se nye og mere velorganiserede former for selvtægt.
