Susan Knage Møller havde fri tirsdag eftermiddag. Men det blev ikke nogen rar dag.
på vej hjem blev Susan Knage Møller udsat for dødstrusler fra en af beboerne i teltlejren i Næstved, hvor hun er centerleder.
Da hun kom ud til sin blev hun standset af to beboere fra teltlejren. Den ene overfusede hende på kurdisk, hvorefter han truede hende og teltlejrens næstkommanderende med ordene:
»You and Kim are finished« – du og Kim er færdige.
Mindst tre gange undervejs lavede manden kvælningsbevægelser med hænderne, og han holdt også fast i bildøren, sådan at centerlederen ikke kunne lukke den.
Sådan lyder sigtelsen mod en 29-årig irakisk asylansøger, som nu er varetægtsfængslet i fire uger. Det skriver sn.dk
Han blev onsdag ved Retten i Næstved varetægtsfængslet i fire uger, mens sagen om dødstruslerne efterforskes.
Ved grundlovsforhøret forklarede den sigtede, at det hele var en misforståelse.
Han påstod, at han forklarede, at hvis han begik selvmord, så var susan og Kim medskyldige. Derfor lavede han bevægelsen med hænderne, forklarede irakeren via en tolk.
Den irakiske asylansøger var utilfreds med, at teltlejren skulle lukke, så han skulle flyttes til Bornholm.
Ifølge asylansøgeren, havde han et rigtig godt forhold til souschef Kim Hansen, mens han sjældent havde set noget til Susan Knage Møller, siden han ankom til lejren for præcis to måneder siden. Det var dog et noget andet billede, der blev tegnet i flere afhøringsrapporter fra politiet, som senioranklager Rune Jensen fremlagde i sagen.
Ifølge anklageren var der ofte problemer med irakeren, der blev betegnet som uligevægtig og aggressiv.
Kim Hansen frygter, at irakeren reelt vil gøre alvor af dødstruslerne. Især efter at han tidligere på måneden fik oplyst af et par andre beboere, at den 29-årige havde udtalt, at han »ville gøre noget rigtigt grimt ved Kim, inden lejren lukker.« sn.dk.
Kort efter sin ankomst til stedet kastede han umotiveret en stor betonflise ind i lejrens store sovesal, og han var også kendt for andre voldsomme episoder.