Advarsel til villaejere: Tricktyve bliver mere og mere avancerede og bruger nu tennisbolde

Colourbox

Hvis der pludselig en eftermiddag dukker en mand op og forklarer på engelsk, at han gerne vil hente en tennisbold, som han er kommet til at skyde ind i din have, er der al mulig grund til at være på vagt.

 

I sin døgnrapport fortæller Østjyllands Politi om en 69-årig kvinde fra Skødstrup, som om eftermiddagen mandag den 14. november fik besøg af en mand.

 

Han forklarede hende, at han var kommet til at skyde en tennisbold ind i hendes have, og om hun ville hjælpe ham med at finde den.

 

Var klog nok til at låse døren

Den 69-årige kvinde gik med den flinke mand ud haven for at finde tennisbolden, men kom i tanker om, at hun havde glemt at låse sin dør og gik straks tilbage og låste den.

 

Ude i haven fremviste den besøgende en tennisbold og forlod derpå matriklen.

 

Der var intet blevet stjålet. ”Døren var jo låst,” som Østjyllands Politi tørt konstaterer.

 

Formentlig har manden haft medsammensvorne, der kunne smutte ind i huset, medens ejeren var ude og lede efter en tennisbold.

 

Politiet efterlyser nu 25 – 30 årig mand af østeuropæiske udseende. Han er omkring 165 – 170 centimeter høj og spinkel af bygning med sort kortklippet hår. Han var iført en mørk jakke og blå sko og talte engelsk.

 

Der har været omtalt en tilsvarende sag mere i politiets døgnrapport.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…