Regeringens økonomiske plan bliver nu udlagt, som om endnu større masseindvandring skal redde dansk økonomi – det er noget vrøvl

Denne onsdag bringer Berlingske en historie om, at indvandrere skal besætte størsteparten af de arbejdspladser, som regeringen vil skabe med sin økonomiske 2025-plan. Historien har også kørt heftigt i TV2 News.

 

Regeringens reformer skal skabe 235.000 nye job. Finansministeriet forventer, at 129.000 af disse job skal besættes af indvandrere, efterkommere og grænsearbejdere.

 

Indvandrere og efterkommere dækker både over personer, som er i landet i forvejen, og nye, der kommer hertil. Grænsearbejdere er borgere, som bor i t andet EU-land og arbejder i Danmark.

 

Berlingskes artikel efterlader det indtryk, at vi skal have langt mere indvandring fra fjerne lande og kulturer for at holde sammen på dansk økonomi.

 

Man citerer en professor i sociologi, Christian Albrekt Larsen, der siger, at dette vil gøre vores samfund mere multietnisk og multikulturelt.

 

Kort sagt: Regeringens tal lægger op til, at vi skal indføre det samfund, som det politisk korrekte mindretal af journalister, akademikere og ligesindede går og drømmer om. Sådan må man forstå det.

 

Men dette er noget vrøvl. Og det er ikke, hvad regeringen siger.

 

To store problemer

Danmark har i høj grad brug for, at flere kommer i job – herunder flere indvandrere og efterkommere. Vi står nemlig med to store problemer:

 

For det første lever alt, alt for mange flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse. Det giver et kæmpe underskud for dansk økonomi.

 

Hvis man skal rette op på dette underskud, må man have mange flere af de indvandrere, der allerede befinder sig i landet, i arbejde.

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

 

For det andet står det danske samfund over for en periode, hvor store årgange går på pension, mens små årgange er i den erhvervsaktive alder.

 

Noget af dette problem kan klares ved, at danskere arbejder mere. Noget af det kan klares med flere grænsearbejdere (typisk fra Østeuropa).  Noget af det kan klares med arbejdskraft fra tredjelande. Det kunne være kvalificerede mennesker fra vestlige eller andre forholdsvis udviklede lande.

 

Mere masseindvandring er ødelæggende

Man kan diskutere, hvordan dette nye tilskud af arbejdskraft kan og skal være sammensat. Men én ting kan man ikke diskutere:

 

Det ville være umanerlig tåbeligt at forsøge at dække dette behov for arbejdskraft ved at modtage flere flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande. Altså mere af den masseindvandring, vi kender alt for godt.

 

Hvis man øger denne form for indvandring, får man en øget belastning af dansk økonomi, ikke en forbedring.

 

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Professor Albrekt Larsens ”multikulturelle samfund” er absolut ikke vejen frem. Det vil føre til, at de arbejdende i Danmark skal forsørge en endnu større gruppe af indvandrere.

 

Meget få er kommet i arbejde

I forvejen har vi enorme problemer med at finde penge til den indvandring, som allerede har fundet sted. Det skyldes, at alt for få indvandrere og flygtninge er kommet i arbejde.

 

Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført en undersøgelse af hele 180.000 personer, der kom til landet i perioden 1997-2011:

 

Efter fem år i landet var kun hver tredje af dem (34 procent) kommet i arbejde. Efter hele 15 år var dette tal kun steget til sølle 37 procent!

 

Resten har stort set skullet forsørges af det arbejdende Danmark.

 

 

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

Regeringens mål

Regeringens ”sigtelinje” er nu, at hver anden flygtning fremover skal være i arbejde efter tre år. Det er formentlig helt urealistisk.

 

Det ville være ren økonomis hasard, hvis regeringen satsede på mere af den slags tilstrømning.

 

Men det gør den heller ikke.

 

Regeringen konstaterer, at det er stærkt påtrængende at få flere af de nuværende migranter væk fra passiv forsørgelse.

 

Samtidig håber den på, at mere arbejdsduelige personer fra udlandet måske hjælpe os til igennem perioden, hvor en stor del af befolkningen er på pension.

 

Resten af dagens mediesnak om indvandring er vrøvl.

Læs også
Fupjournalistik: Politiken fortier muslimers rolle i de alvorlige uroligheder på Nørrebro
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…