En kvindelig muslimsk elev gav sig til at bede på en del af fællesarealet på SOPU-skolen i Hillerød. Det skete i onsdags.
På SOPU-skolen uddanner man sig til SOSU-assistent og pædagogisk assistent.
En lærer gjorde den muslimske elev opmærksom på, at det er forbudt at bede på skolens område. Og så rullede konflikten.
Muslimsk protest på Facebook
Eleven bad om at få en uddybning fra læreren. Det blev endnu engang forklaret, at skolen ikke tillader den slags i skoletiden.
Derefter blev der lagt et billede af en kvinde med muslimsk tørklæde ud på Facebook. Hun står med et skilt, hvor det hedder:
”NYT fra direktøren. Må man bede på sopu Hillerød? Svaret er ’NEJ’! Det må ’de’ heller ikk’ i Praktikken …. Det vil vi som elever ændre På!”
Derudover var der lagt følgende Facebook-tekst ud:
”Min veninde fik i dag et brev fra ledelsen på vores skole SOPU Hillerød, hvor der står hun ikke længere måtte bede i skoletiden da de mener der skal være plads til alle. Dette mener vi som elever ikke kan være rigtigt og har derfor været rundt på skolen for, at samle underskrifter. En situation som denne burde der tages hånd om, vi mener at alle skal behandles ligeværdig”. (citeret efter tv2.dk)
”Man beder ikke, når man er på skolen”
De muslimske elever fremstiller det, som om forbuddet mod at bede er noget nyt på skolen. Men det er det ikke.
Det har været og er fortsat skolens politik, at man ikke må bede på skolens område, slår skolens direktør Inger Margrethe Jensen fast. Til Berlingske siger hun:
”Nogle har set den unge kvinde ligge og bede på et fællesareal. Derefter har hendes uddannelseschef taget en snak med hende. Og det er sådan set det. Vi har en række regler her på skolen. En af dem er, at man holder private holdninger som tro og politik for sig selv. På samme måde har vi regler, der forbyder rygning, og regler for en ordentlig omgangstone.”
Det vides ikke, om bønnen fandt sted i undervisningstiden, men det er også helt ligegyldigt, siger direktøren. Man beder ikke, når man er på skolen, ligesom man heller ikke gør det, når man er på arbejde i praktikken.
Religionsfrit rum
Inger Margrethe Jensen betegner skolen som et ”religionfrit rum”. Dermed rammer hun problemets kerne.
Det er et fuldstændig afgørende træk ved Danmark, at vi har et verdsligt samfund. Det vil sige, at samfundslivet ikke foregår efter religiøse regler, men efter regler, der samler os alle som borgere -uafhængigt af religion.
Når vi arbejder og uddanner os foregår det efter fælles verdslige regler, ikke efter religiøse regler.
Når vi deltager i demokratiet, foregår det efter fælles verdslige regler, ikke efter religiøse regler, der er forskellige for hver befolkningsgruppe.
Når vi går i butikker, møder vi ikke de ansatte og andre kunder som medlemmer af en bestemt religion. Det skal foregå efter fælles, verdslige spilleregler.
Derfor er det så vigtigt med et verdsligt samfund
Afvisning af at lade samfundet styre af forskellige religiøse regler har haft kolossalt positiv betydning for Danmark. Det har en vigtig årsag til, at vi har haft og har et usædvanlig fredeligt samfund.
Samfund, der er stærkt styret af religiøse regler og religiøse opdelinger, er gennemgående samfund med langt flere og langt voldsommere konflikter.
Samtidig har det meget ofte været stillestående samfund, fordi de religiøse regler står i vejen for fri tænkning og udvikling af ny viden.
Og det er i stort omfang undertrykkende samfund. Det er således velkendt, at der finder en massiv kvindeundertrykkelse sted i den muslimske verden – baseret på religiøse regler.
Vi har altså meget, meget stærke grunde til at holde fast i det verdslige samfund, hvor arbejde, uddannelse og andet er ”religionsfrit område”.
Man prøver at få islamiske regler ind
Men vi oplever nu, hvordan muslimske indvandrere søger at gøre Danmark mere muslimsk ved at kræve, at islamiske regler trænger ind i vores ”religionsfri områder”.
For eksempel ved at kræve mulighed for at bede på en skole. Eller ved at insistere på kvinders ret til at indhylle sig i islamiske tørklæder eller ligefrem niqab, hvor man kun ser øjnene, overalt i samfundet – og ikke bare i private sammenhænge.
For nylig mødte seks muslimske kvinder op i niqab på VUC Lyngby. De blev afvist med den meget konkrete og rimelige begrundelse, at man skal kunne se kursisternes ansigter, når der undervises.
Men det er ikke kun det. Vi skal insistere på, at vi er et verdsligt samfund, hvor alle har et fællesskab som frie borgere uafhængigt af religion.
Derfor skal vi sige nej til alle forsøg på at give islamiske regler indpas på vores uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og andre fælles steder.
