Der kan vist ikke herske megen tvivl om, at et stort flertal af partier ønsker udenlandske kriminelle udvist af Danmark i det øjeblik, de er færdige med at afsone deres fængselsstraf.
Men sådan fungerer virkeligheden ikke, fremgår det af et svar fra integrationsminister Inger Støjberg (V) til formanden for Folketingets Retsudvalg, Perter Skaarup (DF)
Den 1. december i år bragte vi her i avisen en artikel om en stribe kriminelle udlændinge, som har fået helt op til fire betingede udvisningsdomme. På den baggrund ville Peter Skaarup vide, hvorfor en betinget udvisning ikke straks medfører udvisning ved ny kriminalitet.
Peter Skaarup har ved tidligere lejligheder brugt det billede, at et gult kort ligesom en betinget udvisning er en advarsel, der i gentagelsestilfælde afføder et rødt kort – og dermed ud.
Regeringen ønsker dem udvist, men …
I sit svar understreger integrationsminister Inger Støjberg, at ”regeringen ønsker, at kriminelle udlændinge skal udvises i videst muligt omfang”. Men ifølge svaret er det alligevel ikke så ligetil.
Her henviser Inger Støjberg til, at domstolene udsteder betingede udvisningsdomme i de tilfælde, hvor man har vurderet, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise de pågældende. Samtidig hedder det dog i integrationsministerens svar:
”Begår udlændingen, der er udvist betinget, ny kriminalitet i prøveperioden, vil den nye kriminalitet indgå ved en ny vurdering af, om det fortsat (med sikkerhed) vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser” at udvise den pågældende.
Men forklaringen på, at man ikke giver de kriminelle et rødt kort og udvisning, når de allerede har fået en betinget dom, er altså: hensynet til konventionerne.
Må ikke udvise til tortur
Det er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der spænder ben for udvisningen af kriminelle udlændinge.
Konventionen er den eneste af de generelle konventioner om menneskerettigheder, som er inkorporeret i dansk ret. Det blev den i 1992.
Ifølge konventionens artikel tre ”må ingen underkastes tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.”
Det er denne bestemmelse, der blandt andet betyder, at Danmark ikke kan sende udenlandske kriminelle til hjemlande, hvor de vil blive udsat for den behandling, der er omtalt i artikel tre. Dette omfatter ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis også truslen om dødsstraf.
Ligeledes spiller konventionens artikel otte om retten til familieliv ind ved domstolenes vurdering af, om en udvisning vil være konventionsstridig. Eksempelvis i sager, hvor udlændingen har boet mange år i Danmark og har familie her.
Læs her om Danmarks internationale forpligtelser:
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/uui/bilag/88/1090348.pdf