Frankrig har siden terrorangrebene den 13. november haft et forhøjet terrorberedskab. Selv juleaften måtte holdes i terrorens skygge, idet julegudstjenesterne blev betragtet som et potentielt terrormål af stor symbolsk værdi.
Islamisk Stat håner korsfarernationen Frankrig
Få uger efter de terrorangreb, der ramte Paris i november, udsendte Islamisk Stat den 30. november det nyeste nummer af sit fransksprogede magasin Dar al-Islam (den engelsksprogede udgave hedder Dabiq). Heri hyldede de terrorangrebene og skrev:
“Stakkels Frankrig. Landet slutter året som det begyndte det: i blod og tårer. Det foragtelige lille Frankrig er slået omkuld af Kalifatets løver ved de velsignede angreb den 13. november 2015 i Paris og Saint-Denis (…) I et velsignet angreb, som Allah har fremmet, har en gruppe af Kalifatets troende soldater – må Allah give dem styrke og sejr – haft vederstyggelighedernes og perversionens hovedstad som mål, den by, der er korsfarernes bannerfører i Europa: Paris. (…) Allah har vundet gennem deres dåd og har sået frygt i korsfarernes hjerter på deres egen jord”.
Blandt terrormålene var “Stade de France ved en kamp mellem de to korsfarende lande Frankrig og Tyskland”. Islamisk Stat skrev endvidere: “Frankrig og dem, der følger deres vej, skal vide, at de fortsat er de primære mål for Islamisk Stat, og de vil fortsætte med at mærke lugten af død, fordi de er gået foran i korstoget”.
Bekymringer og forholdsregler inden juleaften
Indenrigsminister Bernard Cazeneuve udsendte den 18. december et tresiders notat til departementernes administrative ledere og politidirektører. Han konstaterede heri, at terroristerne bliver stadigt mere forhærdede og at et angreb under julegudstjenesterne ville have en særlig stærk symbolværdi. Cazeneuve mindede om de forholdsregler, man havde truffet i foråret efter at have afværget et terrorangreb, der skulle have været rettet mod en kirke.
Man havde den 19. april anholdt den algierske studerende Sid Ahmed Ghlam, og under ransagning af hans værelse og bil havde man fundet fire kalachnikov geværer, en pistol, en revolver og fire skudsikre veste. Gennemgang af hans kommunikation viste, at en kommandant fra Islamisk Stat havde givet ham instrukser om at “finde en god kirke med mange mennesker”. Ghlam er mistænkt for at have udset sig en kirke i den parisiske forstad Villejuif som sit terrormål.
Indenrigsministeren opfordrede til, at personalet ved de enkelte kirker holdt øje med usædvanlig adfærd og lod kirkegængerne åbne deres frakker, når de gik ind i våbenhuset, så man kunne se, at de ikke skjulte noget. Politiet og specialtropper fra hæren ville patruljere massivt i juledagene.
Politibeskyttelse ved julegudstjenesterne
Der var den 24. og 25. december udstationeret mere end 90.000 politibetjente, gendarmer og soldater, der skulle beskytte landets kirker, hvoraf 1236 blev overvåget. Udover stationære og mobile enheder på landjorden var 1500 marinesoldater og 1000 fra flyvevåbenet mobiliseret. Alene i Paris blev der holdt mere end 500 gudstjenester. Man engagerede private sikkerhedsfirmaer til bevogtning af kendte turistattraktioner i byen. Flere steder, som foran Notre Dame i Paris og ved midnatsmessen i Strasbourgs katedral, skulle kirkegængerne komme i god tid, og deres tasker blev undersøgt inden de kunne komme ind.
I Besançon, i det østlige Frankrig, var den katolske kirke Saint-Joseph velbesøgt, idet 800 kirkegængere var kommet for at deltage i midnatsmessen. En mistænkelig bil parkeret lige foran trappen ind til kirken medførte imidlertid, at man af sikkerhedsgrunde valgte at evakuere kirken. Højtideligheden var begyndt tidligere på aftenen, og kirkegængerne så nu politibetjente komme ind og bede dem forlade kirken i god ro og orden. Området blev afspærret, hvorefter politi og militærets specialtropper ‘Sentinelle’ undersøgte området. Bilens ejer meldte sig, og afspærringen blev siden ophævet.
Mange franskmænd følte, at det var vigtigt at komme i kirke netop juleaften i år.
Beskyttelse fra muslimer ved julegudstjenesterne
Nogle steder var det dog andre end de franske ordensmyndigheder, der indtog rollen som beskyttere af kirkegængerne. I den nordfranske by Lens var omkring ti muslimer tilstede ved indgangen til kirken Saint-Léger. Der kom omkring 200 kirkegængere, og ved midnatsmessens afslutning blev muslimerne budt indenfor, så præsterne kunne takke dem for deres initiativ.
I Béziers, nær Middelhavsbyen Agde, blev midnatsmessen afholdt i katedralen Saint-Nazaire. Også her stod en gruppe muslimer ved indgangen for at beskytte kirkegængerne. Borgmesteren i Beziers hedder Robert Ménard, har en fortid som journalist og socialist, inden han i 2014 blev valgt til borgmesterposten med støtte fra Front National. Han kommenterede messen i et Facebookopslag, hvor han retorisk spurgte, hvem det var, som de muslimske vagter skulle “beskytte” den katolske kirke imod – er det imod horder af buddhistiske munke? Siberiske shamaner? Siden hvornår beskytter pyromaner ildebrande?
Dette opslag vakte stor forargelse. Indenrigsminister Bernard Cazeneuve skrev på Twitter: “Respekt for de muslimer, der beskyttede kirkerne i julen. Enighed og broderskab i Republikken.” Menard uddybede herefter sine synspunkter: Den muslimske gruppe blev ledet af Mehdi Roland og Omar Kathiri, der begge har givet udtryk for ekstreme holdninger. Mehdi Roland havde eksempelvis flere billeder på sin facebookside af den franske republiks symbolfigur Marianne – dog uden hoved, idet en koran var placeret der, hvor hovedet skulle have været. Disse billeder var nu fjernet. Mehdi Roland havde desuden forbindelse med en imam, hvis moské blev ransaget dagen efter terrorangrebet 13. november.
Robert Ménard spurgte, hvordan man ville have haft det, hvis en gruppe unge fra den franske identitetsbevægelse havde patruljeret ved moskeerne under foregivelse af at ville “beskytte” dem? De ville sandsynligvis være blevet arresteret og beskyldt for at provokere.
At være beskyttet ifølge islamisk terminologi
Den muslimske tilstedeværelse ved midnatsmesserne i Lens og Béziers har foranlediget en livlig debat efterfølgende. Nogle har kaldt det for en flot gestus, mens andre har sammenlignet “beskyttelsen” med mafiaens beskyttelse – hvilket leder tanken hen på det arabiske begreb dhimmi, som betegner en “beskyttet” person. I islamiske samfund kan der i henhold til sharialoven indgås en kontrakt med ikke-muslimen om “beskyttelse”: Man skal betale kopskat, har færre juridiske rettigheder, og tilhører reelt en underklasse, der skal vise muslimen respekt jævnfør de nedfældede retningslinier.
Nytårsaften blev endnu en dag med særligt forhøjet terrorberedskab – i Paris såvel som i andre europæiske storbyer. Andre lejligheder vil højst sandsynligt komme i det nye år.
