Unge mænd fra to storfamilier, som efter alt at dømme har indvandrerbaggrund, var mandag i opgør med hinanden på åben gade i Odense.
Dramaet udspandt sig midt mellem almindelige borgere to forskellige steder i byen. Det kan ses på den usædvanlige video fra fyns.dk i bunden.
Først skete det foran Odense Banegårds Center, hvor medlemmer fra den ene familie jagtede den anden med baseballbats.
Derefter stikker familiemedlemmerne med baseballbats af i en bil. De kører gennem et lyskryds i den forkerte vejbane og over for rødt lys.
Før flugten kan man høre, at der bliver råbt ”fuck din mor, fuck din mor” adskillige gange.
Anden scene udspiller sig på Nyborgvej, hvor blandt andet Black Army har klubhus. Her bliver en 18-årig mand stukket med en kniv, og han bliver slået i hovedet med en hjulnøgle. Hans ene lunge bliver punkteret, men han er uden for livsfare.
Ifølge Fyens Politi står kampen om retten til en kvinde.
”Motivet er ikke banderelateret, men det er personer, der perifert kommer i banderne. Efter vores opfattelse er der tale om en intern konflikt om en ung kvinde mellem sønnerne i to familier,” siger Henrik Justesen, chef for Fyns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet. (fyens.dk)
Man må tro det har været et chok for de borgere, der overværede optrinnet og flugtbilen foran banegården i Odense centrum.
To mænd er efter sigende så uenige om retten til en bestemt kvinde, at de vælger at løse konflikten med vold, og hvor det ikke kan udelukkes at hensigten var at slå den anden part ihjel.
Det er vanvittigt og grotesk, at sådan noget udspiller sig på gaden midt om eftermiddagen i en dansk provinsby.
Og hvad med kvinden dramaet tilsyneladende handler om, er det ikke hende, der skal vælge mellem forskellige bejlere?
Nej, det er det næppe. I store dele af de muslimske indvandrermiljøerne er det mændene, der bestemmer hvilken klan kvinderne skal giftes bort til.