Selvom Østre Landsret i sin afgørelse 8. september utvetydigt fastslog, at den 43-årige hjerneforskeren Melina Penkowa ”havde begået dokumentfalsk,” hævdede Penkowa umiddelbart efter domsafsigelsen, at hun var blevet frifundet.
”Yakety-yaketi-yaketi-yak. Frifundet. Kan du stave til det?” hånede hun således en DR-medarbejder umiddelbart efter Landsrettens afgørelse.
Journalisten havde forsøgt at forklare hjerneforskeren, at retten tværtimod havde fastslået, at hun havde begået dokumentfalsk og uredelig forskning, samt at hun udelukkende var blevet frikendt på grund af sagens forældelse.
Blev idømt ni måneders betinget fængsel ved byretten
Tiltalen i Landsretten lød på ”omfattende forfalskning af dokumenter som bevis for, at der var udført forsøg med rotter (i alt 700, red.) i samarbejde med et firma ved navn RRRC”.
Sagen startede ved Københavns Byret, efter at Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 3. februar 2011 oplyste, at man havde politianmeldt Melina Penkowa for bedrageri og dokumentfalsk, og den 30. september 2015 fandt byretten Penkowa skyldig i groft dokumentfalsk og idømte hjerneforskeren ni måneders betinget fængsel.
Fem år tidligere, den 17. december 2010, var Penkowa ligledes blevet dømt ved Københavns Byret, efter at Dansk Selskab for Neurovidenskab havde anmeldt hende for underslæb og dokumentfalsk.
Den gang lød dommen på tre måneders betinget fængsel. Den dom modtog Penkowa, men ankede til gengæld den senere byretsdom på de ni måneders betinget fængsel til Østre Landsret.
Dømt skyldig, men frifundet på grund af forældelse
I sin afgørelse lægger Landsretten vægt på, at det er bevist, at Penkowa har begået omfattende dokumentfalsk. Således hedder det i et domsresumé, at:
”Landsretten finder det bevist, at tiltalte havde begået dokumentfalsk, og at en væsentlig del af rotteforsøgene ikke var udført,” skriver Landsretten således og fortsætter:
”Samtlige voterende (tre juridiske dommere og tre lægdommere – red.) finder, at det ved vurderingen af forholdenes grovhed må indgå, at de forfalskede dokumenter således havde til formål at dække over uredelighed i forskningsresultater, som tiltalte havde offentliggjort i et prestigefyldt forskningstidsskrift og herefter havde indgivet det som en del af en doktorafhandling.”
Desuden fremhæver Landsretten, at ”Uredeligheden havde karakter af konstruktion af medicinske forskningsresultater og var således i sig selv udtryk for en ikke ubetydelig kynisme.”
Tre af de voterende dommere mente i lighed med byretten, at der var tale dokumentfalsk af særlig grov karakter, og at Penkowa derfor skulle dømmes og kendes skyldig efter Straffelovens paragraf 172, stk.2, hvor forældelsesfristen er ti år.
Derimod mente de tre andre voterende, at hjerneforskeren skulle dømmes efter Straffelovens paragraf 172, stk. 1, hvor forældelsesfristen er fem år. De var dog enige i, at ”der var tale om forhold af betydelig grovhed,” men dog ikke af en sådan karakter, at de svarede til kriterierne i forarbejderne til stk. 2.
Når sagerne på den måde står uafgjort, vil afgørelsen falde på det, der er til størst fordel for tiltalte. Og altså her frifindelse på grund af forældelse på trods af enstemmighed blandt dommerne om, at den tiltalte er skyldig.
Anklageren, vicestatsadvokat Dorthe Vejsig, har over for Weekendavisen tilkendegivet, at hun på grund af den snævre afgørelse med tre mod tre vil overveje, om Landsrettens afgørelse skal ankes til Højesteret.
Havde fået både professorat og små ti millioner kroner
Hjerneforskeren havde ellers gennem de sidste mange år gjort lynkarriere som forsker ved Københavns Universitet og har i perioden september 1997 til maj 2010 ifølge Weekendavisen den 26. november 2010 modtaget i alt 9.580.185 kroner i forskningsbidrag.
På trods af, at Penkowa i 2009 havde en sag kørende ved Københavns Byret, hvor hun var tiltalt for underslæb og dokumentfalsk, modtog hun den 1. marts 2010 en forskningsbevilling fra Videnskabsministeriet på 900.000 kroner.
Ligeledes i 2009 blev hun på trods af den verserende sag ved Købehavns Byret udnævnt som professor ved Københavns Universitet og modtog i den anledning Videnskabsministeriets Elite-Forskningspris på 1,1 millioner kroner.
Det vakte dengang en del murren i krogene, da det var en kendt sag, at Penkowa privat var venner med daværende forskningsminister Helge Sander (V), som dog afviste enhver beskyldning om nepotisme med henvisning til, at der var tale om, at ministeriet blot havde fulgt Københavns Universitets indstillinger.
Men i 2010 faldt den første dom som nævnt i Københavns Byret, og dermed var det slut med professorat og forskningsbevillinger i millionklassen.
Penkowas afdøde moder og søster mødte op til fest
Da Københavns Universitetets bedømmelsesudvalg havde Melina Penkowas doktordisputats til behandling, studsede udvalget over en række unøjagtigheder, som man bad hjerneforskeren om at forklare.
Det tog dog sin tid, men i 2003 modtog universitetets rektor, Ralf Hemmningsen , ifølge Politiken den 5. Februar 2011 et forklarende brev, hvor Penkowa gav årsagen til, at det tog så lang tid for hende at besvare henvendelserne fra bedømmelsesudvalget:
”Onsdag den 14. maj forulykkede min mor og søster i Belgien i bil, hvorefter jeg har brugt megen tid på hospitalet og især begravelsen.”
Men miraklernes tid er ikke forbi. Således deltog både den afdøde moder og den afdøde søster den 6. marts 2006 ifølge Politiken i den officielle middag, der blev afholdt, efter at Penkowa med held havde forsvaret den doktordisputats, der senere førte til, at hun fik et om end særdeles kortvarigt professorat på Københavns Universitet.
