Historisk sejr for landbruget i sager om miljøgodkendelse

Chefjurist Nikolaj Schulz. Foto: Bæredygtigt Landbrug.

Bæredygtigt Landbrug glæder sig over, at danske landmænd fremover kan bruge målinger fremfor modelberegninger i miljøgodkendelser.

 

Der blev skrevet et vigtigt stykke retshistorie, da Jammerbugt Kommune i dag gav Bjarne Søborg et tillæg til miljøgodkendelse. Dermed har landmanden som den første i landet fået en godkendelse til husdyr på bedriften – baseret på målinger af kvælstof i stedet for modelberegninger.

 

”Målinger på husdyrområdet er fremtiden og er en fair og fokuseret miljøregulering. Man får dybest set mere miljø for pengene”, siger chefjurist Nikolaj Schulz fra Bæredygtigt Landbrug.

 

Han forklarer, at med mere præcise og reelle målinger vil man ikke blive ramt af de ofte meget fejlagtige resultater, som de teoretiske modeller giver.

 

Bjarne Søborg har sammen med Bæredygtigt Landbrug og Carsten Aarup fra Agrinord ført en langvarig kamp for at få lov til at bruge de reelle udledninger i stedet for myndighedernes modelberegninger som grundlag for godkendelse af husdyr i hans bedrift.

 

”Det virker fuldstændig barokt, at landbruget skal tigge og plage for at få lov at måle på sine egne udledninger”, udtaler Nikolaj Schulz og fortsætter: ”I alle andre erhverv ville embedsværket have modtaget sådanne initiativer med kyshånd”.

 

Med afgørelsen gør Jammerbugt Kommune op med årtiers vanetænkning. Bæredygtigt Landbrug forudser, at mange husdyrproducenter og kommunerne vil bruge målingerne fremadrettet. Der er formentlig mange landmænd, som opretholder besværlige sædskifter, reducerede gødningsnormer på husdyrgødning eller ekstra efterafgrøder, hvor målinger vil vise, at der ikke er nogen faglig begrundelse.

 

Hos landmand Bjarne Søborg viser de gamle modelberegninger en udvaskning på arealerne på 63,3 kilo N (kvælstof) per hektar per år. Til sammenligning viser målingerne en udvaskning på 10,36 kilo N per hektar per år.

 

”Vi snakker ikke de små marginaler, men flere træskolængder. Systematiske målinger stiller grundlæggende spørgsmål ved de upræcise modelberegninger”, siger Nikolaj Schulz.

 

Chefjuristen frygter, at systemet vil forsøge at holde fast i de teoretiske modeller.

 

Læs også
Danmark er med til at rydde verdens skove, som brændes af som biobrændsel!

”Jeg behøver dårligt kigge ind i krystalkuglen for at vide, at forskere og embedsværk vil stå i kø for at forklare, at modellernes svaghed lige her var en enlig svale”, udtaler chefjuristen og forklarer, at målinger som altovervejende hovedregel vil have en tilstrækkelig præcision, mens modellerne bare er et generaliseret og velmenende gæt.

 

”Når en landmand kan stikke en måler i drænvandet og dokumentere, at der kun er en sjettedel af den udledning, som styrelserne påstår der er, så er der behov for politisk handling her og nu”, fortæller Nikolaj Schulz.

 

Han forklarer, at Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 indeholder en ”udfordringsret”, der åbenlyst bør præciseres i retning af, at danske landmænd skal kunne måle sit drænvand, og målingerne skal have retsvirkning.

 

”Denne godkendelse er en prototype på, at det bør være muligt for danske landmænd at sprænge gødningsloftet også i forhold til handelsgødning, så længe landmanden kan fremvise konkrete målinger og overholder beskyttelsesniveauerne. Det er et væsentligt stykke retshistorie, der forhåbentlig inspirerer Folketinget, den siddende minister og lokalpolitikerne i kommunerne til at gøre alvor af det nye paradigme fra Fødevare- og Landbrugspakken, så danske landmænd også fremover kan drive et moderne og bæredygtigt landbrug”, siger Nikolaj Schulz.

 

Af Jens Sillesen Bæredygtigt Landbrug.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…