Hanan al-Daher bor i dag i Vejle. Hun er flygtet fra Syrien, og hun er en af de muslimer, som har mod til at gøre oprør mod islam.
Hun har selv oplevet de barske konsekvenser af et samfund, hvor islam bestemmer, og hvor kvinder er underlagt mænd.
Nu går hun på sprogskole i Vejle og er glad for Danmark. Hun ønsker at leve som frie danske kvinder.
Hanan på 37 år er anderledes end de mange flygtninge og migranter, som er ligeglade eller direkte fjendtlige over for Danmark og danskerne.
Det siger Naser Khader, som har skrevet en bog om Hanan.
To slags flygtninge
”Der findes to slags flygtninge. Der er dem, som bare kræver og kræve, uden selv at yde noget til gengæld. Dem er der desværre mange af.
Men der er også flygtninge, som er taknemmelige over den hjælp, de får i Danmark og som gerne vil leve som dansker.
Hanan er en af dem. Hun har haft en meget barsk skæbne under en hård islamisk lov, som har taget hendes to børn. Men alligevel er hun i dag glad og taknemmelig, og hun arbejder hårdt på at blive en del af det danske samfund”, siger Naser Khader.
Der findes heldigvis flere som Hanan, og det er vigtigt, at de ikke bliver glemt i forargelsen og vreden over de uforskammede og utaknemmelige flygtninge, som helt har misforstået hvorfor de er her, siger Naser Khader.
Ægteskab med vold
Da Hanan var 14 år blev hun presset til en forlovelse med en 17 år ældre mand. Hun undslap ægteskabet.
Men da hun blev 18 år blev hun på ny presset til et ægteskab med en mand, der var 10 år ældre. Han var utro og voldelig, og hun hadede ham.
Til sidste ville hun skilles. Men det betød, at han fik forældremyndigheden over deres to børn.
I et muslimsk samfund med sharia-lov bestemmer manden alt, og han har ret til at beholde børnene.
Moderen kan have dem, mens de er helt små. Men til sidst måt hun overdrage dem til faderen. Det måtte Hanan også, da børnene var 8 og 5 år.
Da hun i 2009 fandt en ny mand måtte hun bryde al forbindelse med de to børn – sådan er reglerne i sharia.
Hanans familie oplevede krigens rædsler, fortæller Naser Khader. Og hun blev også forfulgt, fordi hun havde giftet sig med en shia-muslim, selv om hun selv var sunni.
Smed tørklædet i Danmark
Til sidste flygtede hun og kom til Danmark.
Det første hun gjorde var at tage det islamiske tørklæde af.
Hun tror ikke på islam. Og hun er stærkt imod en religion som gør krav på at styre hele samfundet efter de undertrykkende religiøse regler i sharia.
Hun gør også oprør mod det syn på kvinder, som islam bygger på. Islams kvindesyn betyder, at kvinder i et og alt er underlagt mænd. Hun har selv oplevet, hvordan der er at leve et liv, hvor mænd har den fulde kontrol over hende.
Derfor smed hun som noget af det første tørklædet, da hun kom til Danmark. Tørklædet var symbol på en religion hun ikke troede på, mn også symbol på mænds kontrol over kvinder.
Den holdning har kostet hende dyrt.
Hendes mand krævede at blive skilt. Og stort set alle andre fra Syrien, som bor i Danmark, har vendt hende ryggen.
Det mærker hun på sprogskolen i Vejle. Her opfatter de andre hendes holdninger som farlige, siger Naser Khader.
Men hun kan ikke tro på en gud, der ønsker så meget ondt for hende og andre.
Hun håber, at kvinder som hende kan stå sammen og gøre op med mændenes kontrol, og at muslimer vil kigge islam efter i sømmene.
Derfor er det flygtninge som Hanan, vi skal være særligt opmærksomme på at hjælpe, slutter Naser Khader.
Bogen kan købes hos boghandlere over hele landet og hos Saxo.