Mand på 87 år blev overfaldet, så han i dag er næsten blind – gerningsmanden forsøgte sig med en løgn om, at han var offer for racisme

Politiet via Fria Tider

Et ægtepar var på besøg hos nogle venner. En glad aften, som endte i grov vold, der forandrede en aktiv 87-årig mands liv for altid.

 

Da parret skulle hjem sad en ung mand i deres bil. Han spurgte om de kunne køre ham til stationen. Det gjorde de velvilligt. Men da de ville sætte ham af, gik han amok.

 

Den 27-årige mand bankede sin knytnæve ind i ansigtet på den 87-årige – igen og igen og igen.

 

Ilde tilredt lå han tre uger på hospitalet. Der var hul i det ene øje og det andet var svært skadet. Hans syn var meget stærkt nedsat.

 

Manden der før havde været meget aktiv, behøver nu hjælp fire gange om dagen. Det står der i dommen efter retssagen mod gerningsmanden. (Fria Tider)

 

Gerningsmanden: Jeg er offeret

Da politiet anholdt den 27-årige forsøgte han at sværte den 87-årge til og fremstille sig selv som offeret.

 

Han påstod, at den 87-årige havde hånet ham, fordi han var lille, og at han havde kaldt ham “neger”.

 

Senere indrømmede den unge mand, der er adoptivbarn fra Colombia, at han havde løjet. Den 87-årige havde ikke provokeret ham og havde ikke kaldt ham neger og ikke sagt, at han var lille. Den 27-årige er 160 cm høj.

 

Den unge mand havde derimod selv hånet det svenske retsvæsen.

 

Da politiet anholdt ham, sagde han:

 

“Det spiller ingen rolle, jeg er snart på fri fod igen. I kan ikke holde mig indespærret i lang tid.”

 

Han fik en døm på 2½ års fængsel. En dom han ankede, fordi han var blevet hængt ud på de sociale medier, så han i dag må leve på en hemmelig adresse.

Del på Facebook