Han kravlede ned i den ildelugtende tank under et gammeldags lokum for at få fat i sin kammerats mobiltelefon – men det gik gruelig galt

Colourbox

En 20-årig nordmand ved navn Cato Berntsen Larsen kastede sig ud i et heltemodigt projekt.

 

Hans kammerat havde tabt sin mobiltelefon ned i et gammeldags udendørs lokum (uden træk og slip). Så nu skulle de forsøge at få mobilen hentet op nede fra tanken, der var fuld af … nå, ja.

 

”Først prøvede vi at få telefonen op med en kæp. Men det fungerede ikke. Så hoppede jeg i,” siger Cato til avisen VG. Det foregik i den norske by Drammen.

 

Historien melder ikke noget om, hvorfor det var Cato og ikke kammeraten selv, der sprang ned efter telefonen.

 

Var dernede i en time

Aktionen startede sådan set helt efter planen.

 

Cato var i stand til at kravle gennem toiletåbningen og ned i tanken, hvor mobiltelefonen var havnet i ekskrementerne. Men han kunne ikke finde telefonen. Og hvad værre var: Han kunne ikke komme op igen!

 

”Jeg var dernede i en time, og der gik panik i mig,” siger han til VG. Dyr kravlede rundt på ham.

 

Han forsøgte forgæves at hive sig selv op fra tanken, der kun bliver tømt én gang om året …

 

Det lykkedes ikke. Kvalmen løb til sidst helt af med ham, og han måtte kaste op.

 

Så kom brandvæsnet

Læs også
Video: Han poserede for fotografen – men så gik det galt

Til sidst besluttede de sig til at kontakte det lokale brandvæsen.

 

Det viste sig at være en god idé.  De sendte fire mand med en kædesav. ”Det var en temmelig let opgave for os,” fortæller brandvæsnets talskvinde Tina Brock til nyhedsbureauet AFP.

 

De fik simpelt hen savet toilettet, der var lavet af plastic, op, så den uheldige Cato havde plads til at kravle op fra tanken.

 

Sådan noget har brandvæsnet i Drammen ikke prøvet før, oplyser Tina Brock. Hun føjer til: ”Der var godt nok fyldt dernede.”

 

Det kan Cato Berntsen Larsen vist til fulde bekræfte.

 

Mobiltelefonen fik de aldrig fat i.

 

Læs også
Vanvidsbilist i Rødkærsbro: Kørte på skinnerne, da et tog kom buldrende, og hvad bilisten derefter gjorde er helt utroligt …

 

 

http://www.thelocal.no/20160827/oh-crap-norwegian-gets-stuck-in-loo-over-phone

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…