Unge hærger og laver groft hærværk i lokasamfund – de er ligeglade med andres ejendom og har ingen respekt

Stakit sparket i stykker efter weekenden. Facebook

I Hundested har afdelingsleder på den lokale folkeskole Malene Nyenstad en liste med 100 elevnavne. De er kommet på listen fordi de har lavet rav i den i og omkring havnen de sidste måneder.

 

Men det var allerede galt sidste sommer hvor det kommunalt ansatte gadeteam måtte fortrække fordi de unge kastede med flasker. (Halsnæs Lokalavis)

 

De unge respekterer ikke havnens regler, de bruger bådene til at springe ud fra, de laver hærværk og respekterer ikke andre menneskers ejendom. Det er særligt udtalt når de fester på stranden.

 

Og hvis man påtaler deres adfærd, er de flabede og lyver om hvem de er og hvor de bor, fortæller havnefoged Søren Brink. De unge bader fx på farlige steder, hvor det ikke er tilladt. (Sjællandske Nyheder)

 

En borger skriver på Facebook 3370 Hundested:

 

”Det er også et sørgeligt syn at cykle til bageren lørdag/søndag morgen langs Søndre/Nørregade og se stakitter der er sparket ind, og krukker der er sparket og smadret”.

 

En anden borger fortæller:

 

”Jeg var virkelig rystet den gang vi kom hertil, net op fordi der var så meget vold og hærværk og stjålne cykler. Så vi blev helt forpustet. Det havde vi slet ikke haft hvor vi kom fra.”

 

På baggrund af de kedelige tendenser inviterede skolelederen forældrene til møde mandag aften. Omkring 150 mennesker mødte frem. Der er også blevet holdt møde med eleverne fra 7., 8. og 9. årgang.

 

”Vi skal turde sætte grænser. De unge tror de kan diskutere alt med alle,” siger Malene Nyenstad. (Sjællandske Nyheder)

 

Læs også
Gymnasielærer: ”Kære forældre – gider I opdrage jeres børn, så jeg kan bruge tiden på at lære jeres børn noget fagligt?”

Skolelederen understreger også, at der er noget at tage fat på.

 

”Det er ikke fem unge, der opfører sig sådan her. Det er et kollektivt problem, hvor også de ressource stærke og dem, der får gode karakterer, udviser dårlig opførsel,” siger hun. (Ekstra Bladet)

 

Der er generelt problemer med ungdomskulturen

Ifølge skolelederen var der forståelse blandt forældrene for, at det er deres ansvar, at de unge retter sig. Forældrene har derfor sat forskellige initiativer i værk. Fx at få lavet en tømmerflåde, som de unge kan bruge til at hoppe i vandet fra i stedet for bådene i havnen. (Sjællandske Nyheder)

 

Men borgerne taler også meget om, at der ikke er tilstrækkeligt med tilbud til de unge. De keder sig.

 

Fortællingen er altså, at de unge opfører sig af helvede til, og laver hærværk fordi de keder sig.

 

Man må sige det er en mærkelig konklusion, for det er da ikke normalt at blive destruktiv og respektløs fordi man keder sig. Desuden har unge aldrig haft så mange muligheder for adspredelse som unge har i dag.

Læs også
35.000 elever undersøger ulækre skoletoiletter

 

Noget tyder på, at det handler om noget andet og at problemet ikke begrænser sig til Hundested og omegn. En borger skriver:

 

”Jeg er togfører på Kystbanen Helsingør-København) og der er de unge absolut ikke anderledes end de unge i Hundested. Der går ikke en weekend hvor Helsingør St. ikke bliver hærget på den ene eller den anden måde, og også stationerne mod Kbh. Hvordan tror I Klampenborg ser ud i sommermånederne? Nørreport en tidlig søndag morgen? Kbh hovedbanegård? Selv Espergærde og Rungsted kyststationer bliver jævnligt hærget.” (Facebook 3370 Hundested)

 

Nogle borgere er enig med skolelederen i, at de unges asociale adfærd er forældrenes ansvar. Det er godt at de kan bakke hende op, for det er forældrene der ikke har lært deres unger, at tage hensyn til andre mennesker.

 

Der skal naturligvis være tolerance for, at ungdommen skejer lidt ud, fester på stranden og støjer når de går hjem. Men det er overhovedet ikke i orden, at blæse på andres ejendom og feje voksne myndighedspersoner af med en næsvis løgn.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…