Ekspert: Fjern pensionsfradraget

I løbet af det næste halve års tid skal der sikkert forhandles både en pensionsreform og en skattereform på plads i Folketinget. Skat og pension er blandt de helt store poster i dit budget, så det har stor betydning for dig og din økonomi, hvad folketinget beslutter sig for.

 

Regering forsøger at skabe et større råderum i statens finanser. Indtil videre er den gået efter at reducere statens omkostninger, men den kunne jo også forsøge at øge indtægterne.

 

De 3 største uretfærdigheder i pensionssystemet

Pensionssystemet giver til de højtlønnet

Regeringen kan øge statens indtægter ved at fjerne pensionsfradraget, uden at det får betydning for den almindelige dansker. Pensionsfradraget har nemlig kun reel værdi for de relativt få danskere, der betaler topskat af den personlige indkomst.

 

Se tallene for, hvor meget fradraget betyder for din pensionsopsparing i artiklen Hvad betyder pensionsfradraget for din pension?

 

Ved at fjerne fradragsretten for pensionsindbetalinger får staten flere indtægter og danskerne får et mere lige pensionssystem. I dag er det det kun de højtlønnede, der har fordel af pensionsfradraget, og det er ikke retfærdigt.

 

Beregninger fra Finanshuset i Fredensborg viser, at det nuværende system omfordeler ca. 500.000 kr. fra fattig til rig ved en opsparing på 2.000 kr. (netto) om måneden over 30 år.

Skjult støtte til pensionsselskaber

Det vil ikke betyde noget for de fleste danskere, hvis pensionsfradraget bliver afskaffet. Til gengæld vinder staten. Men hvem taber? Ja, det gør pensionsselskaberne og bankerne. De tjener i dag tykt på omkostninger til at administrere den udskudte skat for pensionskunderne og i sidste ende for staten.

 

Da disse penge alligevel ikke gør nogen forskel for den almindelige pensionsopsparer, kan de lige så godt ligge i statskassen. Det er på tide at afskaffe denne skjulte statsstøtte til pensionsselskaber og banker.

 

Ønsker folketinget så at opmuntre den almindelige pensionsopsparer, så kan de sætte pensionsafkastskatten lidt ned. Derudover kan de gøre folkepensionens pensionstillæg afhængigt af formuen i stedet for af indkomsten, som det er nu.

 

Det danske pensionssystem og skattesystem er ikke retfærdigt. Det kan kun gå for langsomt med at rette op på uretfærdighederne – både for staten og for den almindelige dansker.

 

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

Lad pensionsselskaberne betale velfærden

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg

 

Kim Valentin skriver hver uge om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Send mig FinansNyt helt gratis

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…