Finansministeriet forhandler med kommunerne om næste års økonomi – pres på regeringen for at bruge flere penge

Google Maps

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen skal i dag forhandle med KL, kommunernes landsforening, om kommunernes økonomi for næste år.

 

Statsbudgettet er presset. Væksten er beskeden og udgifterne til flygtninge og familiesammenføringer vokser.

 

Men kommunerne VIL have flere penge. De skal integrere de mange flygtninge og får ikke kompensation for alle udgifter. Det kan være dyrt. For eksempel har Esbjerg Kommune modtaget en flygtning, som nu har fået ret til at få kone og 17 børn til Danmark.

 

Men der er også pres på andre udgifter.

 

Politisk flertal vil forbedre handicapfamiliers vilkår

Et flertal uden om regeringen vil have rigide regler for handicaphjælp forenklet til gavn for familierne.

 

Forældre til børn med handicap skal have mere hjælp i hverdagen og ikke slås med ufleksible regler.

 

Det er hovedessensen af det beslutningsforslag, som Enhedslisten tirsdag har i folketingssalen til førstebehandling.

 

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Alternativet støtter forslaget, og dermed er der et politisk flertal uden om Venstre-regeringen.

 

Det glæder Jakob Sølvhøj, gruppeformand og handicappolitisk ordfører for Enhedslisten.

 

– Får man bevilget støtte til sit barn i skolen, og bliver barnet inviteret til børnefødselsdag, så viser det sig, at man ikke kan få hjælperen med til børnefødselsdag, fordi hjælperen kun er bevilget til skolen.

 

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

– Og hvis barnet bliver syg, så kan hjælperen ikke være hjemme med barnet. Det er en ufleksibel ordning. Vi ønsker at få forenklet lovgivningen, så man får én samlet bevilling, der betyder, at man får en hjælper, der følger ens barn, siger han.

 

De nuværende regler går ud over forældrenes muligheder for at passe arbejde og få hverdagen til at hænge sammen, lyder det fra Sølvhøj, der bakkes op af Karina Adsbøl, handicapordfører for Dansk Folkeparti:

 

– Dansk Folkepartis ønske er, at det ikke på nogen måde skal ligge familierne til last, at de får hjælp efter flere love som følge af sektoransvarlighedsprincippet. Men det har vi desværre set eksempler på, at det gør.

 

Torsten Gejl, socialordfører for Alternativet, mener, at forældre til børn med handicap i dag bruger for meget tid med at kæmpe mod systemet.

 

– Forældre til børn med handicap kæmper hver dag en beundringsværdig kamp for at sikre, at deres barn får den bedst mulige opvækst. Som samfund er det vores opgave at lette denne store opgave.

 

– Derfor er det ikke godt nok, når vejen gennem det nuværende bevillingssystem i sig selv er en kamp, siger han.

 

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

/ritzau/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…