I en meningsmåling svarer 86 procent af de adspurgte, at de ikke ønsker at se Francois Hollande genvalgt til en ny femårig regeringsperiode. Måske ikke engang han selv.
Han har ganske vist ikke endnu meldt ud, om han vil stille op til genvalg. Det sker ikke før til december, har han sagt. Men efter en ufattelig skandale, hvor han selv har stukket hovedet i løkken, ser det ud til, at han ligeså godt kan opgive og undgå et forsmædeligt nederlag i første valgrunde.
Skandalen fik franskmændene præsenteret i en bog “Un président ne devait pas dire ca” (Sådan noget burde en præsident ikke sige”. I bogen, som er skrevet af to journalister fra det venstreorienterede “Le Monde”, retter Hollande et uhørt angreb på det franske retsvæsen, hvor dommere og anklagere beskyldes for at være feje, at krybe i skjul og spille dydige.
Retsvæsenet bryder sig ikke om lovgiverne, udtalte præsidenten og hans ord blev opfanget af en båndoptager, som journalisterne Gérard Davet og Fabrice Lhomme havde opstillet på bordet foran ham.
Retsvæsenets og oppositionens reaktion var harmdirrende. Francois Hollande blev anklaget for at angribe selve institutionens tredeling af magten, så den dømmende magt er uangribelig.
Francois Hollande forsøgte sig med en ydmyg undskyldning for fadæsen, men skaden var sket. Selv hans nærmeste støtter, formanden for Nationalforsamlingen Claude Bartolone, premierminister Manuel Valls og efterfølgeren som socialistpartiets generalsekretær Jean-hristophe Cambadélis kritiserede ham for at være gået for vidt. For ikke at tale om, hvad oppositionen får ud af, hvad en præsident har sagt, hvad han ikke burde sige.
Spørgsmålet er, hvem socialisterne kan bruge som kandidat, hvis Hollande kaster håndklædet i ringen. Den stærkt venstreorienterede Jean-Luc Mélanchon står som overraskende favorit, men også Manuel Valls og eksminister, Arnaud Montebourg ses som emner tillige med Emmanuel Macron, som trådte ud af Hollandes regering for at stå frit i en forestående valgkamp.
På den borgerlige fløj kappes syv kandidater om at slippe gennem nåleøjet, når der skal udpeges den foretrukne kandidat fra Les Révolutionaires. Det kan meget vel gå sådan, at denne centrumskandidat i anden valgrunde i 2017 kommer til at bide skeer med Marine Le Pen fra det yderste højres nationale front.
