Den 18. marts i år indgik EU en stort opslået asylaftale med Tyrkiet. Den skulle sikre en kraftig begrænsning af asylstrømmen til Europa.
Men nu er denne aftale i dyb krise, og den kan snart gå helt i opløsning.
Kernen i aftalen er, at migranter, der kommer illegalt til Grækenland, skal sendes tilbage til Tyrkiet. Samtidig forpligter EU sig til at tage imod lige så mange syriske asylansøgere fra Tyrkiet, som Tyrkiet tager imod fra Grækenland.
Det er en lidt indviklet ordning. Men den havde et klart formål:
Migranter, der ville rejse illegalt ind i Grækenland for at komme videre op i Europa, skulle have følgende besked: ”Det kan i godt spare jer. For I bliver straks sendt tilbage til Tyrkiet.”
Men nu viser det sig, at der næsten ikke bliver sendt nogen asylansøgere tilbage fra Grækenland til Tyrkiet.
Flere og flere kommer, men få sendes tilbage
Siden aftalen med Tyrkiet blev indgået, er kun sølle 695 migranter blevet sendt tilbage fra Grækenland til Tyrkiet. Og over halvdelen af disse blev sendt retur i de allerførste uger efter indgåelsen af aftalen. Siden er der næsten ikke sket noget.
Samtidig øges tilstrømningen til Grækenland. I det hele taget øges tilstrømningen til Europa nu igen.
Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR kommer der nu dobbelt så mange migranter til Grækenland som i juni. Men kun en brøkdel af dem bliver sendt tilbage til Tyrkiet.
Der ankommer lige så mange migranter om dagen, som man sender tilbage om måneden. Det hænger slet ikke sammen.
Dette er kun begyndelsen
Migranter hober sig op i overfyldte asylcentre på de græske øer. Man er nu begyndt at sende flere og flere af dem videre til det græske fastland – imod alle aftaler. Disse migranter vil nu forsøge at presse sig videre op gennem Europa.
Den tyrkiske ambassadør i Grækenland advarer om, at dette kun er begyndelsen. Hun siger til Die Welt:
”Så snart migranterne vurderer, at de ikke bliver sendt tilbage fra Grækenland, vil de for alvor begynde at strømme til igen.”
Hele pointen i EU’s aftale med Tyrkiet var, at migranterne skulle fratages håbet om, at de kunne komme ind i Grækenland og derfra op i Europa. Men nu begynder de at opdage, at der alligevel kan være en vej ind via Grækenland.
Hvis det for alvor sker, bliver Tyrkiet-aftalen værdiløs.
Ikke engang EU-toppen tør længere påstå, at alt går efter planen.
Årsagen
Der er flere årsager til, at migranterne stort set ikke bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Men langt den vigtigste er, at Grækenland ikke anerkender Tyrkiet som et såkaldt sikkert tredjeland. Dermed kan man ikke sende migranterne tilbage.
Grækenland sender stort set ikke migranter fra andre lande end Syrien tilbage til Tyrkiet – for eksempel fra Afghanistan, Irak og Pakistan.
Folk fra Syrien får deres sag individuelt bedømt. Men afgørelsen kan appelleres, og det kan tage meget lang tid. Kun ganske få sager er blevet endeligt afgjort. Det batter intet i forhold til asylstrømmen til Europa.
EU’s aftale med Tyrkiet byggede på den forudsætning, at Tyrkiet var et sikkert tredjeland. Men tilsyneladende har Grækenland aldrig haft planer om at overholde denne aftale. Man vil simpelt hen ikke give Tyrkiet den fjer i hatten, at det kan kaldes et sikkert land.
Dermed har aftalen fra starten bygget på kviksand. Nu synker den længere og længere ned i sandet og nærmer sig opløsning.
To muligheder
Sker det, er der to muligheder:
Den ene er, at asylstrømmen op gennem Europa igen tager voldsomt til.
Den anden er, at de enkelte lande lukker deres grænser endnu tættere. Fra Balkan og nordpå.
Begge muligheder kan være til stede på samme tid og brydes med hinanden.
Én ting virker temmelig sikker: Der kommer nye spændinger om asylpolitikken i Europa. Det kommer også til at mærkes i Danmark.
