Politichef slår alarm: Islamisk Stat har sendt 5000 terrorister ind i Europa – store terrorangreb kan være lige på trapperne

Islamisk Stat planlægger at gennemføre store terrorangreb samtidig i flere europæiske lande. Det skriver politico.eu på baggrund af samtaler med flere efteretningskilder.

 

Og Islamisk Stat har mændene til at gøre det. Op mod 5000 terrorister fra Islamisk Stat er kommet ind i Europa forklædte som asylansøgere.

 

Rob Wainwright, der er lederen af Europol, EU’s europæiske politienhed, kom fredag med denne rystende oplysning.

 

Europa står overfor en stor terrortrussel, fordi mellem 3000 og 5000 terrorister fra Islamisk Stat er kommet ind i Europa under dække af asylstrømmen. Det sagde han til den tyske avis Neue Osnabrucker Zeitung, der er gengivet i flere andre medier, blandt andre Daily Mail og N24.de.

 

Vi kan forvente, at Islamisk Stat og lignende grupper planlægger store terroraktioner i Europa med det formål at ramme et meget stort antal mennesker, sagde han.

 

Mange af terroristerne er europæere som har været i Syrien og Irak for at blive trænet i terror, siger Rob Wainwright.

 

Det giver dem særligt gode vilkår for at udføre terror. De er vokset op i de lande, de planlægger at ødelægge. Det betyder, at det er nemt for dem at skjule sig og forsvinde i mængden. De kender også samfundets svage punkter, hvor de især kan udrette omfattende død og ødelæggelse.

 

Terroristerne fra Islamisk Stat har stort omfang brugt asylstrømmen til at snige sig ind i Europa forklædt som asylansøgere. Og antallet er vokset, fortæller han.

 

Det er længe siden, at der blev advaret første gang mod at Islamisk Stat ville bruge asylstrømmen til at komme talstærkt ind i Europa.

 

Men det blev ikke taget alvorligt. Effektiv kontrol med asylansøgerne, endsige et stop for asylstrømme kom ikke på tale.

 

Læs også
Bogen anbefales enhver, som gerne vil forstå baggrunden for nogle af de aktuelle problemer i EU

Sikkerhedschefer fra flere europæiske lande er netop kommet med lignende vurderinger. (politico.eu.)

 

Større terrorangreb er på vej

Islamisk Stat planlægger store terrorangreb flere steder i flere større byer. Det er i Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien.

 

Det bliver angreb, der er større end angrebet i Paris på spillestedet Bataclan. Men af samme slags. Angreb som vil dræbe og skade et stort antal tilfældige borgere.

 

“Den type angreb, som sikkerhedstjenesterne forberede sig på er koordinerede angreb flere steder i større byer”, siger tidligere sikkerhedschef Claude Moniquet.

 

Andre terrororganisationer planlægger også angreb. Det er blandt andet Al-Qaeda, skriver politico.eu.

 

Den franske premierminister Manual Valls har for nylig ligeledes sagt, at terrortruslen aldrig har været højere end nu.

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

 

Radioaktivt stof stjålet

Der har været tale om, at terrorangreb kan blive meget dramatiske og vidtrækkende ved at bruge bakteriebomber eller beskidte bomber.

 

I november sidste år blev der fjernet radioaktivt materiale fra et depot i Irak. Det bliver kædet sammen med oplysningerne om de store terrorangreb, som skulle være under forberedelse. (jp.dk 19.2)

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-3455254/There-5-000-ISIS-trained-jihadists-roaming-large-European-Union-warns-head-Interpol.html?ito=social-twitter_dailymailUK

http://www.politico.eu/article/eu-eyes-isil-sleepers-for-next-major-attack-terrorism-isis-paris-bataclan-counter-terrorism-islamic-state-european-strategic-intelligence-and-security-center-syria-iraq-war/

 

Her er et klip med Rob Wainwright:

 

Læs også
Indvandringskritisk parti stormer frem i Holland efter det islamiske terrorangreb

 

 

Og her er en omtale af Rob Wainwright udtalelser fra den tyske tv-station N24.de (via snaphanen.dk):

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…