En 10-årig dreng legede i den lyse sommeraften – det blev med et slag ændret, da en udlænding stak sin hånd ned i hans bukser

En familie var mandag aften på restaurant i Greve. Da sønnike er færdig med at spise, får han lov at lege i et nærliggende grønt område ved Lilleholm. Men her bliver drengen antastet af en fremmed mand. Det sker i tidsrummet 19.00-19.30.

 

Manden stiller først drengen nogle spørgsmål, hvorefter han befamler ham på og inden for bukserne.

 

Ifølge politiet kendte drengen ikke manden.

 

”Der er intet der tyder på, at der har været et foregående kendskab mellem gerningsmanden og offeret. Drengen siger hurtigt fra over for den fremmede mand, hvilket har været med til at han er holdt op med sit forehavende og er flygtet i retning mod Mosede Kirke, siger Martin Bjerregaard Midt- og Vestsjællands Politi til Dagens.dk

 

Drengen beskriver manden som ca. 50 år, 170-180 cm høj, anden etnisk oprindelse end dansk, sort hår, iført blå T-shirt og mørke cowboybukser. Han talte ”gebrokkent” dansk og flygtede efter hændelsen i retning mod Mosede Kirke.

 

Politiet undersøger nu sagen for at finde frem til gerningsmanden.

 

Lokalpolitiet i Karlslunde hører gerne fra personer, der har bemærket den mistænkte mand i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

 

Kilde: Politirapporten.

 

http://sn.dk/Greve/Mand-stak-haanden-i-bukserne-paa-dreng-/artikel/582917

Del på Facebook