Indbrud, hærværk, vold, tricktyveri og røveri er nogle af overskrifterne i politiets døgnrapport fra Fyn i weekenden. 72 sager i alt.
Et skræmmende stort antal.
Antallet af sager kan dog meget vel være højere, da politiet sjældent offentliggør alt. Dertil kommer at politiet stort set aldrig fortæller om episoder, hvor betjentene chikaneres verbalt, som det for eksempel ofte sker i Odense bydelen Vollsmose.
Kendetegnene for sagerne om vold og røveri er, at gerningsmændene har udenlandsk baggrund, samt at de angriber i grupper. Således 3 sager hvor det nævnes at gerningsmændene ikke er af dansk oprindelse samt 3 sager hvor oprindelsen er ukendt.
Fra døgnrapporten:
Odense C: Dørmænd angrebet af cirka 6 personer. Personerne var iført hætter/huer, maskering for ansigt samt handsker, de medbragte træ bat samt peberspray.
Dørmændene fik skubbet døren ind til stedet så meget i, at personerne ikke kunne komme ind. Der blev i stedet sprøjtet peberspray ind af sprækken i døren.
Da personerne ikke kunne komme ind til dørmændene begyndte de at smadre alt ude foran stedet. Personerne kørte fra stedet på scootere i forskellige retninger. Anmeldt: 31/07/2016 01:59
Odense C: Forurettede havde hævet penge i banken – på vej hjem ud for Femkanten på parkeringspladsen blev han passet op af 4 afrikansk udseende personer som væltede ham om på jorden og stjal pungen med pengene. Anmeldt: 30/07/2016 19:27
Odense NØ: TAXA Fyn kørte to somalier A og B fra banegården til Hybenhaven omkring 72. De ville betale med visa/dankort, som de smed i bilen og løb. Taxachauffør løb efter, men stoppede op, da den ene(A) fremviste en mindre kniv og sagde noget han ikke forstod. Taxachaufføren løb tilbage til bilen. A: somalier, slank, 170-180 cm, 15 – 17 år, sorthættetrøje, hætte trukket op, sorte bukser, sorte kondisko. B: somalier, slank, 160-170, 15-17 år, sort hættetrøje, sort kasket, sorte bukser, røde sko, mulig kronraget. Forsvandt i Hybenhaven ad sti mod Egeparken/Bøgeparken. Anmeldt: 29/07/2016 19:50
Odense C: Masseslagsmål foran Albani Apotek. 4 forurettede har fået skader. 4 gerningsmænd kørt fra stedet i en lysegrøn bil. Anmeldt: 30/07/2016 01:33
Odense C: 2 forurettede blev umotiveret overfaldet af en gruppe på 5-6 personer og sprøjtet med peberspray i øjnene. Anmeldt: 31/07/2016 16:30
Odense C: Forurettede blev stukket med kniv med alvorlige skader til følge. Anmeldt: 30/07/2016 18:22.
Det er u-dansk
I de 3 sager hvor gerningsmændenes oprindelse er ukendt, kan det naturligvis ikke udelukkes, at gerningsmændene kan være etnisk danske, det er dog langt mere sandsynligt, at de ikke er.
Masseslagsmål kendetegner ikke danske unge. Ej heller at 5-6 går sammen for at overfalde to med peberspray i øjnene.
Derimod et det et faktum, at masseslagsmål og voldsmilitser især ses blandt muslimer i muslimske lande, og ikke sjældent tilhører grupperne hver sin religiøse gren eller klan.
I Odense kom rivalisering mellem forskellige grupperinger til skue under voldssammenstød den 30. maj foran hovedbanegården. De var bevæbnet med baseballbat og knive, den ene gruppering måtte flygte gennem byen til stor fare for den øvrige trafik.
Få dage efter blev Mohammed Sendi stukket ned i Kolding. Efter hans begravelse var der igen optræk til ballade, foran hovedbanegården, mellem forskellige grupperinger, der deltog i ceremonien. Se video her.
Odense har været vidne til, at banderne vokser og der er kommet nye til. To bandegrupperinger ”United tribunes forewer” og ”Black Army” er pt de mest magtfulde, og de har flere gange markeret sig i byen iført bandetøj med gruppe-symboler på.
En stor del af bandemedlemmer og deres familieklaner bor i Vollsmose. Det betyder at politiet ofte udsættes for chikane. Stenkast mod patruljebilerne er fx ret almindeligt. Se fx her og her.