En skræklagen mand skyder to bevæbnede brødre, som bryder ind i hans hjem – nu er han dømt for selvtægt

Google Maps

Manden på 68 år var alene i huset.

 

Pludselig blev ruden i hans dør smadret. Uden for stod to brødre på 21 og 24 år.

 

De havde forfulgt ham og truet ham i flere år. Han havde meldt det til politiet. Og en betjent kan fortælle, at han var meget bange når de talte med ham om de voldelige trusler.

 

Denne aften i oktober 2015 begyndte de at bryde ind i huset.

 

De to brødre havde en stor kniv og et metalrør. De var kommet for at slå ham ihjel, råbte de.

 

En tredje mand var allerede kommet ind i huset gennem en kælderdør.

 

Den skrækslagne mand hentede sit gevær og skød mod de to brødre.

 

De døde begge to.

 

I byretten var der dyb uenighed mellem forsvareren og anklageren.

 

Forsvareren ville have manden frikendt, fordi han handlede i nødværge og var meget bange.

 

Anklageren krævede 15 års fængsel. en knust rude retfærdiggjorde ikke at man skød andre mennesker, sagde ham.

 

Dommeren besluttede at dømme manden for drab. Han har fået fire års fængsel og skal betale 100.000 kroner i erstatning.

 

I dommen erkendes det, at manden befandt sig i en meget truet og farlig situation, som betød, at han var meget bange. Men han burde havde givet sig tid til at tænke sig om. Det havde han mulighed for, står der i dommen.

 

“Det var byrettens udgangspunkt, at den 68-årige var meget bange, og at han havde grund til at være det”, står der i en pressemeddelelse.

 

“Det gik dog ikke så stærkt, at der ikke var tid til at tænke sig om. Og da der ikke var tale om en direkte konfrontationssituation, har truslen fra angriberne heller ikke været akut.  Mandens handling har trods rædslen været bevidst og kontrolleret. Byretten er derfor kommet frem til, at der ikke var tale om nødværge.”

 

Manden blev dømt for drab. Minimumsstraffen er 6 år. Men den blev sat ned, fordi han selv ringede til politiet og har hjulpet med opklaringen.

 

Han skal desuden betale en erstatning på 50.000 kroner til begge forældre. Deres søskende krævede også erstatning, men det fik de ikke.

 

Øger salg af våben til selvforsvar

I Sverige har der gennem en del år været flere brutale hjemmerøverier med bestialske mord. Også i Danmark har der været en del hjemmerøverier. flere gange med grov vold og enkelte gang med dødeligt udfald.

 

I det hele taget er der en ny type vold i kølvandet på masseindvandringen. Det har medført et stærkt stigende salg af peberspray, signalpistoler og andre ‘våben’ der kan bruges i selvforsvar.

 

I Sverige er der ifølge politiet mange våben i omløb. Mange af dem er i hænderne på bandemedlemmer.

 

Men om borgernes bevæbningen vil udvikle sig i de kommende år, ved man ikke.

 

http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=101&artikel=6463371

 

http://www.friatider.se/68-ring-utrustad-med-hagelgev-r-d-ms-f-r-dr-p-p-hotfulla-br-der

Del på Facebook