Malermester Alexander Thomsen har lejet en ejendom i nærheden af teltlejren i Næstved. Men nu har han opsagt lejemålet pga. dårlig opførsel fra asylansøgerne i teltlejren. Det skriver Sjællandske Nyheder.
Ifølge BT tør malermesterens kæreste heller ikke længere gå alene rundt i området.
Problemerne handler om: Tobaksrygende unge mænd i indkørslen, råben og skrigen, høj musik, hærværk på biler og indtrængen i haven. Sådan har det været i månedsvis. (SN)
Det er også galt i det rekreative område hvor parret ofte går tur med hunden.
”Men det har jeg ikke længere lyst til. Asylansøgerne har nærmest indtaget åsen, og det er ikke rart at gå rundt deroppe,” siger Alexander Thomsen. (SN)
Folk tør ikke sige noget
Man må sige det kan overraske, at mennesker der kommer til Danmark for at søge beskyttelse og asyl, opfører sig så ringe, at lokalbefolkningen føler sig nødsaget til at flytte væk.
Den Korte Avis har flere gange skrevet om de problemer der kendetegner naboskabet til et asylcenter, oplevelserne i Næstved er de samme.
Flere naboer fortæller, at asylansøgerne går ind i haverne og kigger ind gennem vinduerne. Det er da ualmindelig frækt og hvorfor gør de det, for det er vel heller ikke normal adfærd der hvor de kommer fra?
Desværre er folk bange for at fortælle om deres oplevelser. Ifølge Sjællandske Nyheder frygter folk, at hvis de fortæller om deres oplevelser, så kan det få negative konsekvenser. Avisen skriver:
”Alexander Thomsens naboer har ikke lyst til at stå frem og fortælle om de uheldige oplevelser, de har haft efter asyllejrens åbning. Flere af dem, avisen har været i kontakt med, begrunder det med frygten for repressalier, men også fordi ingen vil skydes i skoene, at de skulle være racister eller fremmedfjendske.” (SN)
Det er kortsigtet
Der er givetvis mennesker blandt asylansøgerne, som er personligt forfulgte og som dermed opfylder kriterierne for en ”rigtig” flygtning. Imidlertid er det en uomtvistelig kendsgerning, at mere end hver anden såkaldt flygtning er en økonomisk migrant.
En stor del af disse migranter har imidlertid haft held til at opnå flygtningestatus og opholdstilladelse i Europa. Det er ikke svært at forestille sig, at mange andre vil følge efter når det tilsyneladende er så let at skaffe sig ophold og forsørgelse på europæernes regning.
Men hvis man er økonomisk migrant, lykkeridder, hvad har man så at miste, hvis det alligevel ikke går så let som man forestillede sig?
Man taber jo ikke sin asylansøgning bare fordi man generer naboerne, råber sjofelheder efter de unge piger eller stjæler fra en Netto-butik.
