En fuldstændig tilsløret kvinde kom ind i en bank, men hun blev afvist under stor ballade – banken siger, at den vil gøre det samme næste gang

En muslimsk kvinde kom ind i en bank iført niqab, der dækker hele ansigtet bortset fra øjnene. Men inden hun nåede frem til kundeområdet, blev hun afvist af en medarbejder. Det foregik i den tyske by Neuss.

 

Medarbejderen stillede sig foran den tilslørede kvinde og bad hende forlade lokalet. Men det nægtede kvinden.

 

Så ringede banken til politiet, men de var længe om at komme, og derfor puffede den mandlige medarbejder kvinden hen mod døren.

 

Ifølge kvinden led hun fysisk overlast. Hun siger, at hun har fået ”skrabesår” og har anmeldt banken for legemsbeskadigelse.

 

Hendes mand siger samtidig til en lokal avis, at hun er helt ude af sig selv, fordi hun aldrig før har været berørt af en fremmed mand (den puffende medarbejder). Han føjer til, at ægteparret har bestilt tid hos en psykolog på grund af konens traumatiske oplevelse.

 

Banken afviser alle tilslørede personer

Den muslimske kvinde tilbød at vise identifikation. Hun foreslog også, at hun kunne gå ind i et separat lokale sammen med en kvindelig medarbejder og tage sit slør af dér. Men banken sagde nej, og det udløste et højrøstet skænderi.

 

Kvinden siger, at det ikke er første gang, at hun er blevet afvist i banken. Det kan meget vel være rigtigt, eftersom banken afviser at tage imod alle personer, der er tilslørede, så man ikke kan vurdere, hvem de er, og hvad de vil.

 

Derfor har man en plakat med en motorcykelhjelm, der er streget over, hængende ved indgangen.

 

Det handler om sikkerhed

En talsmand for banken siger, at ingen i banken har det godt med at gå med en tilsløret ukendt person til et afsides lokale. Der er en risiko for gidseltagning eller bankrøveri:

 

”Det er vores skrækscenarie: En kriminel person går hen i et lokale med en kvindelig medarbejder, lader sløret falde og trækker et våben frem.”

 

Talsmanden understreger, at det intet har med religion at gøre. Det handler om sikkerhed.

 

Der har da også været eksempler på, at kriminelle har optrådt iført burka eller niqab, der fuldstændig skjuler personen.

 

Banken holder fast

Trods den muslimske kvindes utilfredshed vil banken i Neuss da også holde fast i sit forbud mod tilhyllede kunder.

 

Det er nok også lidt svært at forestille sig en bank, der bare ville se passivt til, hvis en person bevægede sig hen mod kassen iført en elefanthue, hvor man kun kunne se øjnene.

 

Banken henviser til, at den tilhyllede kvinder kan klare sine almindelige bankforretninger ved automater uden for banklokalet. Når det gælder rådgivning, tilbyder man at ordne det ved hjemmebesøg.

 

Men nu har den muslimske kvinde altså meldt banken til politiet for at have påført hende både fysiske og psykiske skader.

 

Hverdag i Tyskland i år 2016.

 

(Neuss-Grevenbroicher Zeitung, Die Welt)

Del på Facebook