En 47-årig mand sludrede med en mellemøstlig mand på en S-togstation – det skulle han komme til at fortryde bitterligt

Politiet

Hvad der havde virket som en almindelig samtale mellem to mænd på en natforladt S-togstation en sen lørdag aften udviklede sig til et sandt mareridt for en 47-årig mand fra København.

 

Den 47-årige sad lige før midnat lørdag den 8. oktober på S-togstationen Solrød Strand og ventede på sit tog til København og fik på et tidspunkt selskab af en mellemøstligt udseende mand, som han faldt i snak med

 

Blev pludselig overfaldet og slået i hovedet

Da den 47-årige rejse sig for tjekke ind med rejsekortet inden afgangen mod København, blev han pludselig overfaldet af den anden mand, som slog ham flere gange i hovedet med knytnæveslag, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

 

Den 47-årige forsøgte at komme væk fra overfaldsmanden, der imidlertid forfulgte ham og tildelte ham flere slag med det resultat, at ofret faldt om på perronen.

 

Medens han her lå ned, sparkede den mellemøstlige mand ham flere gange i hovedet.

 

Fik brækket kæben og måtte opereres

Det lykkedes for den 47-årige mand at komme med toget.

 

Dagen efter tog han på skadestuen, hvor det blev konstateret, at han havde fået en brækket kæbe, som efterfølgende måtte opereres.

 

Det er endnu ikke lykkedes at pågribe manden bag det brutale overfald, og Midt- og Vestsjællands Politi beder nu offentligheden om hjælp.

 

Kasket med hvid stribe på skyggen

Derfor offentliggør politiet nu et foto fra overvågningskameraerne på Solrød Strand S-togstation sammen med følgende signalement:

Læs også
Tre mørklødede mænd væltede kvinde omkuld og stjal hendes ting – hjælp politiet med at finde dem

 

Mellemøstlig mand cirka 35 – 40 år og kraftig af bygning. Han bar under overfaldet en sort kasket med hvid stribe på skyggen og var iført rød hættetrøje med hvid lynlås, beigefarvet bukser og flerfarvede kondisko.

 

Der ud over bar han en mørk taske i venstre side med remmen over højre skulder, ligesom han også slæbte rundt på en stor kuffert.

 

På tidspunktet for overfaldet var perronen på S-togstationen øde og forladt bortset fra de to mænd.

 

Alligevel håber politiet på baggrund af blandt andet fotoet at få henvendelser fra folk, der måske kan genkende ham, eller som måske har observeret noget uden for S-togstationen i tidsrummet omkring midnat lørdag den 8. oktober. Kontakt til politiet på telefon 114

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…