Vold på legepladsen: Først sloges to drenge på 4 og 8 år – så tog fædrene over

Colourbox

Det er ikke kun børn, der kan blive uvenner på en legeplads. De voksne kan også.

 

Østjyllands Politi beskriver en noget speciel begivenhed i sin døgnrapport. Med overskriften ‘Vold på legeplads’ beretter politiet en voldsepisode søndag i Grenaa:

 

En 4-årig og en 8-årig dreng legede begge i går klokken 14.00 på en legeplads på Solvangs Allé i Grenaa.

 

Uenighed mellem drengene gjorde, at drengenes fædre også blev implicerede og også blev uenige.

 

Den 8-årige drengs far opsøgte den 4-åriges drengs far.

 

Dette endte også i et skænderi, som gjorde, at den 8-årige dreng fik to lussinger.

 

Manden forsøgte senere på dagen at få en undskyldning af gerningsmanden.

 

Da det ikke var muligt, anmeldte han forholdet til politiet, skriver politiet i sin beretning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…