Det “professionelle” parti Alternativet accepterer ingen landsbytosser, men gerne angrende islamister

Det nye parti Alternativet blev af d’herrer Mogensen og Kristiansen under tirsdagsanalysen på TV2 News den 5. april rost for sin professionalisme.

 

Ligeledes omtalte de partiets topstyring og advarede mod at tage fejl af partiets stifter og leder Uffe Elbæks vennesæle udseende. Han er skam en hård banan, og skævere bliver der omgående sat en stopper for. Ingen landsbytosser i dét parti. Det kommer måske så lidt an på, hvordan man definerer en landsbytosse.

 

Det ligger mig fjernt at gå i rette med to professionelle politiske analytikere, men nede fra gulvet ser partiet altså for nogle lidt anderledes ud.

 

Den ”bløde” islam

 

Partiets allerførste integrationsordfører, Uzma Ahmed, var uenig med partitoppen og blev sat fra posten. I al hemmelighed, forstås, i dette ”gennemsigtige” parti. Ingen måtte vide noget om, hvad uenigheden bestod i. Den slags har det med at slippe ud alligevel.

 

Så røg den næste integrationsordfører, den ellers lige så vennesæle som partiets leder, Ulla Sandbæk, også i svinget. Årsagen skulle være, at hun ikke var nok i medierne samt hendes udtalelser om Hamas. Personligt syntes jeg, hun var alt for meget i medierne, når man tåkrummende skulle udsættes for hendes bizarre udtalelser.

 

Derudover excellerede hun i en sjælden set uvidenhed om islam. I den er der absolut ingen huller. Bl.a. mener hun, at sunnismen er den ”bløde” udgave af islam.

 

Selv om viden om islam næppe er Uffe Elbæks spidskompetance og formentlig ligger på samme niveau som Liberal Alliances, kunne det jo være, at Elbæk trods alt ved, at terrororganisationen ISIS er sunnier, og at der ikke er meget blød(søden)hed over denne organisations barbari, der omfatter voldtægter, halshugninger, begravelser af levende, slavehandel, udsmidning af homoseksuelle fra høje bygninger m.v.

 

Det er måske så mindre kendt i partiet, at f.eks. lande som Saudi Arabien er sunnimuslimer (wahabister – salafister) og også har præference for hals- og håndsafhugninger. Det samme gælder Yemen, som kun officielt, men ikke i praksis, har afskaffet en blomstrende slavehandel.

 

Måske har partiet endog hørt om den sunnimuslimske terrororganisation Al-Queda. Den har da i hvert fald forsøgt at skræmme livet af det meste af den vestlige verden. Det Muslimske Broderskab er også sunnimuslimer. Der har man dog afskrevet vold som ideologi, men vil såmænd bare i al fredsommelighed afskaffe demokratiet ved at skaffe sig ind i magtens korridorer.

 

Læs også
Trykkefrihedsselskabet: Vi går mod mørkere tider

Dette er blot nogle af de lande/organisationer, som altså ifølge Sandberg tilhører den ”bløde” retning inden for islam. Man kan måske nok spørge om, hvad skal der til, før hun betragter en retning inden for islam som ”hård”?

 

Herhjemme har vi – foruden andre moskeer af samme observans – Grimhøjmoskeen, der er blandt en af sunni-muslimernes fremmeste tilhængere. Af Naser Khader kaldt for ”Islamisk Stats rejsebureau”.

 

Endnu en skæver

 

Og lige netop denne moské bringer mig frem til Alternativets nye folketingskandidat, nemlig Mohammed Sabah Ahmad. Tankerne tvinges på forunderlig vis hen på Enhedslistens faux pas med Asmaa Abdol-Hamid.

 

Mens partierne med undtagelse af Dansk Folkeparti i tilfældet Abdol-Hamid blev ramt af et akut anfald af berøringsangst, for det skulle jo nødigt hedde sig ….., så udeblev reaktionerne ikke denne gang. Ét var risikoen for at skulle se en person med islamismens flag flagrende på hovedet på rigets fornemmeste talerstol, men Ahmeds bombetrusler synes alligevel at være i en lidt anden klasse.

 

Bombetruslen var jo slet ikke for at skræmme nogen, bedyrer Ahmad, men kun, fordi han som en voksen mand ville undgå at gå til eksamen. Man kunne jo også vælge at blive væk fra eksamensbordet og tage konsekvenserne af det.

 

Læs også
Video: Alternativet stormer frem – det skal nok få styr på indvandring, kriminalitet og alt det andet

Men folk blev skræmt, og det kan nok undre, at Alternativets vælgere ikke, når de hører om bombetrusler, får flimrende billeder for øjnene af de gruopvækkende terrorhandlinger i bl.a. New York, Paris, Bruxelles, Madrid, London og København.

 

Det er meget kort tid siden, at Ahmad havde en ret islamistisk opfattelse af, hvordan Danmark bør indrettes. Det kan man læse om her.

 

På kort tid er han imidlertid blevet afradikaliseret. Og så kan han i taknemlighed tage imod den kristne tilgivelse, som lokalafdelingen i Østjylland, der har taget ham i sin favn, giver ham. Han er også – modsat Ulla Sandbek – blevet tilgivet sine udtalelser om Hamas. Han har jo fortrudt dem. Paris er vel en messe værd.

 

En partipolitisk procedurefejl

 

Det forlyder, at lokalafdelingen i Østjylland har begået en partipolitisk procedurefejl. Ingen, der ikke  har været medlem af partiet i 3 måneder, må stille op som folketingskandidat. Det har Ahmed ikke, så nu er han ikke folketingskandidat alligevel. Valget skal gå om.

 

Hvis Ahmed ikke bliver valgt i næste omgang, forbliver han så afradikaliseret?

 

Læs også
Der manipuleres kraftigt fra de landsdækkende mediers side

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…