Det er muslimske gejstlige der afgør hvornår muslimerne må lave selvmords-aktioner

En af de mest indflydelsesrige muslimer i verden er den nu 90-årige Sheikh Yusuf al-Qaradawi.

 

Millioner af mennesker har i mange årtier fulgt al-Qaradawi som åndeligt overhoved, og hans religiøse udtalelser, de såkaldte fatwaer har haft enorm betydning.

 

En fatwa er en rådgivende udtalelse, sædvanligvis i sammenhængen udstedt af en autoritet inden for islam, som hovedregel en ayatollah eller mufti til vejledning for, hvordan muslimer bør forholde sig til konkrete og aktuelle spørgsmål. En fatwa beskrives undertiden som en retskendelse. En af al-Qaradawis fatwaer handler om selvmordsbombere.

 

Ifølge al-Qaradawi er selvmordsaktioner for Allah sag ikke mindre end det højeste og mest ærefulde form for jihad en muslim kan udføre. Al-Qaradawi udsendte da også på et tidspunkt en fatwa der tillod palæstinenserne at gøre brug af selvmordsbombere i opstanden mod Israel.

 

Ifølge al-Qaradawi er fatwaen, der oprindeligt omhandlede kvindelige palæstinensiske selvmordsbombere sidenhen trukket tilbage, formodentlig i et forsøg på at dæmme op for massiv vestlig kritik af det modbydelige fænomen, legitimeret af et religiøst overhoved.

 

Men uanset at palæstinenser-fatwaen er trukket tilbage, ændrer det ikke på, at det er enormt ærefuldt for en muslim at dø som martyr, dvs i kamp for Allahs sag.

 

I det kristne Vesten ryster folk på hovedet af sådan snak, for det repræsenterer det stik modsatte af det kristne budskab om, at vende den anden kind til og elske sin fjende som sig selv.

 

Tolerance, tilgivelse og kærlighed er kodeord i Vestens åndelighed, til forskel fra Orientens islam der foreskriver islamisk overherredømme, underkastelse og nul tolerance for religiøse dissidenter.

 

De fleste vesterlændinge er slet ikke klar over, hvor stor forskel der er på kristendommen og islam. Men man kan fx prøve at forestille sig, paven eller danske biskopper udtale sig om selvmordsaktioner, hvornår det er tilladt og hvornår det ikke er, for at begribe den afgrundsdybe forskel.

 

Palæstinenserne må ikke længere blive selvmordsbombere

Tv-vært: Nogle af de zionistiske grupper og lobbyisterne har øje på et bestemt emne der har vagt kontrovers mere end en gang, er din fatwa angående fidayi-aktioner, eller som de kalder dem ”selvmords-aktioner”. Som du ved har der været debat om dette emne. Har der været en ny undersøgelse af dette emne, i lyset af omstændighederne i dag?

Læs også
“Forfølgelse af kristne er næsten på folkemordsniveau” – politisk korrekte politikere og medier gør ingenting

 

Al-Qaradawi: Den fatwa refererede til et specifik palæstinensisk sag. Palæstinenserne var under belejring, og de havde ingen anden mulighed for at komme væk, så jeg udstedte en fatwa til dem, der tillod sådanne aktioner under de givne omstændigheder.

 

Bagefter sagde jeg, at palæstinenserne ikke har tilladelse til at gøre sådan, fordi de fik andre handlemuligheder.

 

Det har jeg nævnt i min bog ”The figh of jihad”, som i andre bøger og ved mange lejligheder.

 

Tv-vært: Men siden din udtalelse blev optaget på bånd og er cirkuleret, er den oprindelige fatwa blevet mere udbredt end tilbagekaldelsen. Som du ved, består aktionerne, som vi i dag kalder ”terror-aktioner” fortrinsvis af bombe-fælder eller selvmordsveste, der bliver brugt til at springe sig selv i luften i en moske, en cafe o.lign.

 

Al-Qaradawi: Palæstinenserne gør det ikke længere. Dem der udfører disse aktioner er ikke palæstinensere. De palæstinensiske lærde har forbudt det. I dag har de andre muligheder end fidayi-opereationerne.

 

Tv-vært: Højt ærede sheikh, hvad mener de om sådanne aktioner i dag?

Læs også
Socialdemokratisk politiker blev jaget væk fra Nørrebro: ‘Demokrati er imod Allah’

 

Al-Qaradawi: Jeg anser dem ikke for tilladte i dag. Jeg tillod dem ud fra et særligt behov, ud fra princippet om, at ”nødvendighed gør det forbudte tilladt”. Jeg tillod det fordi palæstinenserne havde brug for at forsvare sig selv, så israelerne og deres støtter ikke ville dræbe dem. Jeg tillod disse operationer fordi det var nødvendigt og det er det ikke længere. Det er det.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…